- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
533

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den græske Filosofi har haft en endnu ublidere Skæbne. Ikke
blot ere alle de forsokratiske Tænkere med deres dybsindige,
Nutidens Naturvidenskabs Teorier og Erfaringer foregribende Ver-
densspekulationer alle som en gaaede tabt, men af hele den Filosofi,
der udgik fra Sokrates og, skilt i en Række forskellige Skoler,
prægede det græske Aandsliv for alle følgende Tider, have vi kun
2, men rigtignok de aller betydeligste Forfattere tilbage, nemlig
Platon og Aristoteles ‘). Af den første eje vi hans samtlige Værker,
af den sidste særdeles meget; men der mangler dog hele Sider af
denne Grækenlands største og alsidigste Tænkers kolossale literære
Efterladenskab. Hvad Sokrates selv angaar, var han som bekendt
ikke selv Forfatter, men Billedet af hans enestaaende Personlighed
og Virksomhed var bevaret af 4 af hans Disciple. Af disse 4 so-
kratiske Evangelister, om jeg tør bruge dette Udtryk, ere Platon
og Xenefon bevarede, men Æschines og Antisthenes desværre tabte
tilligemed Apokryferne.

Den mægtige Rolle, som Veltalenheden spillede i den græske
Oldtid, gav Talens Kunst en fremragende Plads i Ungdommens
Opdragelse og skaffede de store Taleres Værker en glimrende Stil-
ling i Literaturen. Dette er uden Tvivl Grunden til, at der imellem
de Haandskrifter, som de byzantinske Lærde bragte til Vesteuropa,
fandtes forholdsvis mange Taler af politisk og retsligt Indhold.
Af de 10 attiske Mønstertalere, som de alexandrinske Lærde havde
oplaget i deres Veltalenhedens Kanon, manglede kun Hypereides,
Demosthenes’ Samtidige og efter nogles Mening hans Overmand,
medens den almindelige Dom stillede ham under, men dog nær-
ved denne Veltalenhedens ypperste Mester®).

Foruden de nævnte Literaturarter maa endnu for at fuld-
stændiggøre Billedet af den græske Bogverden i den bedste Tid
nævnes de specielle Videnskaber, som den Gang vare komne op
ved Siden af Historien og Filosofien. Det var Lægevidenskaben,
der var bragt til en betydelig Højde af Hippokrates, af hvem og
af hvis Disciple en anselig Mængde Skrifter ere bevarede, Mate-
matiken (og Fysiken) med de 3 udmærkede og bevarede Repræsen-
tanter Eukleides, Apollonios og Archimedes; fremdeles Geografien,
Astronomien og Alexandrinernes Yndlingsvidenskab Grammatiken

’) Hertil maa endnu føjes et Par Skrifter af Aristoteles’ Discipel Theofrastos
af psykologisk og naturhistorisk Indhold.

*) Matthias Gorvinus af Ungarn skal have besiddet et Haandskrift af Hyepereides.

36* *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free