- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
534

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Dr. phil. V. Pingel: Tabt og genfunden græsk Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(Tektskritik og Tektsfortolkning). Men af disse sidstnævnte Viden-
skaber besidde vi intet sammenhængende Værk fra den Tid, som
vi her beskæftige os med.

Sammenfatte vi Resultatet af denne Opregning af, hvad der
er tabt og bevaret af den græske Literatur fra den forromerske Tid,
bliver Stillingen denne, at det tabte er mangfoldige Gange mere
end det bevarede, og at der mellem det tabte fandtes en Række
Forfattere, som vilde have deres Plads mellem Verdensliteraturens
store og største Navne, og at det særlig er Lyrikens, Komediens
og Filosofiens Felter, som bære Præget af at være hærjede, medens
vi for Epossets, Tragediens, Historiens, Talerkunstens og nogle
Specialvidenskabers Vedkommende kunne trøste os med, at vi
besidde det aller værdifuldeste, omend rigtignok overordenlig meget
skønt og lærerigt er gaaet tabt. Det er en Selvfølge, at Filologerne
efter Ævne have søgt at bøde paa disse Tab, og en ikke ringe Del
af deres myreflittige Arbejde er gaaet ud paa at samle og ordne alle
de mangfoldige Citater af ældre tabte Værker, som findes navnlig
hos Forfattere fra den romerske og byzantinske Tid, som for en
væsentlig Del levede paa den rige Arv fra Fortidens Stormænd.
Saaledes have vi efterhaanden faaet store og velordnede Fragment-
samlinger f. Eks. af de græske Tragikere og Komikere, men Haabet
om at genfinde selve de fuldstændige Værker svandt efterhaanden,
som man fik gennemsøgt Bibliotekerne ved de græske Klostre i
Orienten og fik Vished for, at Munkene i alt Fald for den klassiske
Tids Vedkommende ikke ejede andre Forfattere end vi selv. Men
var der intet af finde over Jorden, saa kunde denne maaske i sit
Skød gemme ikke blot kunstneriske, men ogsaa literære Skatte,
der kunde drages frem. Der vaktes ogsaa store Forventninger i
denne Henseende, da man i forrige Aarhundrede under Udgrav-
ningsarbejder i det af en Lavastrøm bedækkede Herculanum stødte
paa en stor Samling af forkullede græske Bogruller. Men Arbejdet
med at oprulle og dechiffrere disse har ingenlunde givet de Re-
sultater, man ventede. Ti Indholdet er populær-filosofiske Afhand-
linger af Tilhængere af den hverken ved grundige Kundskaber
eller skarpsindig Tænkning udmærkede epikuræiske Skole, og vor
Kundskab til den græske Oldtid er ikke i nogen nævneværdig
Grad bleven beriget ved den lange Række af de saakaldte Volumina
Herculanensia, som man har udgivet i Neapel og Oxford, tilmed
da de græske Tekster paa Grund af deres ejendommelige Opbe-
varingsmaade foreligger i en meget mangelfuld Tilstand. Imidlertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free