Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dannede sig af Verden paa Grundlag af Indtryk fra Hjemlandets
Natur og Folk, Liv og Digtning.
Af Omegnen ved Charkow har en, der kender den fra
Selvsyn, meddelt mig følgende Skildring: Landet er en Slette, saa
langt Øjet naar, melankolsk, tom og ensformig. Jorden svulmer
af Fedme, men Byerne ligne værkbrudne Tiggere, som de ligger
der strøede hen over Sletten. I hver Dør, paa hver Tærskel
træder den smudsige Fattigdom en i Møde, — den Fattigdom, som
er smudsig af Ladhed. Paa kryds og tværs over den uende-
lige Flade er der draget Veje, men den fede Jord, i hvilken
Køretøj og Heste synke ned, som fandtes der ingen Bund, gør
dem ubrugelige til Samfærdsel. Om Efteraaret, naar Købmændene
sender deres Komladninger nord paa til Udskibningshavnene, kan
man saaledes se det tunge Tog af tungt lastede Fragtvogne, som
drager frem tværs over alle Marker. Trægt og mageligt snor det
sig frem over den ensomme Slette, under den tunge Efteraars-
himmel, som naar en Stemning af Tungsind eller en Tanke om
Forkrænkelighed strømmer igennem Menneskesjælen. Ved Siden af
Vognene gaar menneskelige Væsener; nogle af dem ere Mænd,
andre Kvinder, men om du ikke paa Forhaand ved det, skal du
ikke kunne sige, hvilke der er det ene og hvilke det andet, ti
de gaar klædte omtrent paa samme Vis; ensartet Slid og ensartet
Liv har udjævnet hver Forskel i Legemsbygningen, det er, som
om de endnu staar jord-faste og endnu ikke have naaet at diffe-
rentiere sig ud af den fælles Grundtype.
Et Naturel saa blødt og sensibelt som Garschins maa have
modtaget dybe Indtryk af denne oprørende Ligegyldighed, denne
aandelige Dvale, i hvilken Menneskene, sløve som Dyr, slæbe sig
igennem Livet uden saa meget som at gide bortvaske Smudset
fra deres Kroppe, eller bøje sig ned imod al den Herlighed, der
ligger ved deres Fødder i den fede Mark. Man kan forstaa, at
hans unge Sjæl kunde svulme af Medlidenhedsstemninger, og at
den Tanke kunde stille sig midt paa hans Vej: her foreligger en
Opgave, som du bør føle det som en Pligt at løse. Og naar han
da vendte Blikket ud over sit eget personlige Erfaringsomraade og
lod det glide hen over sit Fædreland, mødte han samme Sceneri,
ligesom genspejlet i tusende Facetter: et Folk, nedsunket i Lidelser,
Fattigdom og Uvidenhed, og entusiastiske Frelsere, formede i
hans eget Billed. I Luften laa endnu et dvælende Ekko af den
store Frihedshymne fra Tredserne; Sjælene skælvede endnu af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
