Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Humanitetsbegejstring, i hvilken Livegenskabets Lænker smælt-
ede, og naar den unge traadte ind i den Verden, som hans Lands
nye Digtere, de store saavel som de smaa, skabte i deres Bøger,
saa han paany Konflikter, som fremkaldtes, og Menneskeskæbner,
som formedes af dette samme Spørgsmaal: Individets Pligt til at
leve og virke for Næsten.
Saa godt som hele den moderne russiske Literatur er en
Forkyndelse af Altruismen eller i det mindste Skildring af Altru-
ismen som Princip og Drivkraft i Menneskenes Liv, ligesom den
revolutionære Stræben indenfor det russiske Samfund jo ogsaa
henter hele sin Glød og hele sit Indhold fra denne Livsanskuelse.
Den udgør det mangfoldigt varierede Tema i Turgénjews Ro-
maner, den trykker Kniven i Haanden paa Dostojewskis Raskolni-
kow, besjæler og tilintetgør den sværmeriske Reformator i Tolstojs
„Fyrst Neschljudow", og naar vi komme til de mindre Digteres
Værker — f. Eks. Kruschewans og Fru Krestowskis — møder os
samme Type, om end kluntet udskaaren i Træ, og samme Sand-
hed, skøndt bleven til en Prædiken.
Heri er Garschin da ej heller sine Fæller ulig; det altruis-
tiske Stof fylder mange af hans Noveller.
Jeg har i Indledningen til dette Essay omtalt Skitsen
„Kunstnere". De to Malere, af hvis sammenflettede Dagbogs-
optegnelser den bestaar, repræsenterer Altruismetanken og dens
Modsætning, saaledes som de kunne fremtræde indenfor Kunstens
Verden. Djedow har, efter gennem Arv at være bleven økonomisk
uafhængig, opgivet sin Ingeniørvirksomhed for helt at kunne vie
sig til Maleriet. Han kan ikke forstaa, hvor nogen kan savne
Tilfredsstillelse ved den kunstneriske Gerning eller tvivle paa dennes
Højhed. Den gode Kunst, den eneste og rette, er for ham den,
der stemmer Mennesket til stille og mildt Drømmeri, den, som
blødgør Hjærtet. Han maler, hvad som helst han ser; ser han
en Flod, saa maler han en Flod, ser han et Kær med Fugle, saa
maler han dette Kær; hvorfor han maler just denne Flod eller
dette Kær, reflekterer han ikke over; Aaret rundt producerer han
en eneste stor Uendelighed af Solopgange, Solnedgange, Middags-
stemninger, Landskaber før og efter Regn, først eller sidst paa
Vinteren eller Vaaren osv. osv. — Rjæbinin er en hel anden Natur.
Han er den ægte Kunstner; han skildrer sig selv saaledes: „Lige-
som et Lokomotiv med aabne Damprør kun har at vælge mellem
at rulle paa Skinnerne, indtil Dampen er ude, eller at hoppe ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
