Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - Ola Hansson: W. Garschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klogere end denne Daares fikse Idé? At alle altruistiske Idealer
ere Kimærer?
I denne Skitse løber Forbindelsesstien imellem det altrui-
stiske Felt i Garschins Digtning og det patologiske.
IV.
Rundt omkring de bevidste og normale psykiske Frem-
toninger løber et bredt Bælte mystiskt, anormalt Sjæleliv. Det
er den underjordiske Rod, fra hvilken de første skyde frem som
Stænglerne; men det er tillige Blomsterne, hvori disse Stængler
afslutte deres Vækst. Det er vævet af alle de Elementer, der
befinde sig over eller under Civilisations-Gennemsnittet. Det er
Urgrund og Overmodenhed, Kultursygdomme og Atavismer, Geni
og Vanvid. De første Slægters primitive Instinktliv og de sidst-
fødtes artificielle Liv, Kærnen, som ligger i Jorden, saavel som
Kærnen, der ligger indenfor det raadnende Frugtkød, Mystik og
Patologi.
Vor Samtids Mennesker, der selv leve et sygt og kunstlet
Liv i grel, elektrisk Belysning, have tillige fordybet sig i Naturens
store Labyrint for at finde den Ariadnetraad, der kan sammen-
knytte det moderne Kulturmenneske med Urslimet. Digterne,
disse skælvende Følehorn, som Slægten strækker frem for sig paa
sin krybende Vandring hen gennem Tiderne — disse fine Organ-
ismer, i hvilke Essensen af Tidens Ævne og Stræben uddestil-
leres —, Digterne i vor Tid drikke med et næsten sygeligt Begær
de Safter, der fra det menneskelige Livs Urrod ere stegne op
igennem de mangetusendaarige Stammer for omsider at prange og
dufte i en Decadenceperiodes sygelige Drivhusblomster.
I et gammelt Kulturland som Frankrig, hvor Menneskene
i Aarhundreder ere bievne subtiliserede og hvor Livet er
bleven indskrænket til en simpel Ligning, som den første den
bedste Skoledreng kan løse, — i Frankrig optræder Literaturen
som et Herbarium af alle et Livs Artvarieteter. Rusland derimod,
denne den europæiske Civilisations Sidstfødte, ligner i sin unge
Skønliteratur et Barn, som staar midt i Fordærvelsen, et Barn,
hvis Blik, bag ved dets tidlig modne Nysgerrighed og usunde
Affinitet, røber et Troskyldighedens gribende, dybe Drømmeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
