Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Hans von Marées. Med fire Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaar helt af Vejen for det moderne Liv, og heller ikke af Menneske-
hedens Historie henter han sine Æmner. Han nærmer sig saa meget
som mulig Oldtidens Kreds af Æmner, maler mest nøgne Menneske-
skikkelser og giver dem ofte mytologiske eller allegoriske Navne.
Skulde man søge en Fællesbenævnelse for den største og ejen-
dommeligste Del af hans Billeder, maatte man kalde dem Idyller.
Og det viser for saa vidt godt nok, at han har forstaaet
Aanden i en hel Gruppe af det antike Maleri. Ti de aller-
fleste af de Billeder, man har fundet i Byerne omkring Vesuv, er
mere idylliske end episke i Karakteren. De beskæftiger sig ikke
nær saa meget med en Handling som med en Tilstand, — en
Tilstand af Ro og uforstyrrelig Naivitet. Det er i antike
Billeder af den Art, Marées har fundet sine Forbilleder, medens
han har vraget de Træk af Sanselighed og Humor, der udmærker
en anden og ikke lille Gruppe af Oldtidens Maleri. Han vilde ud
af disse Forbilleder uddrage Simpelheden og Storheden i Omridset,
den beherskede, plastiske Bevægelse, den klare Anordning og den
skarpe Accentuering af Figuren som det centrale i Kunstværket.
Og han vilde parre disse Egenskaber med nogle af det venetianske
Maleris: den mere moderne Gennemførelse af den enkelte Form, —
en Gennemførelse, der er sjælden i Antiken, og som den pom-
pejanske Freskoteknik delvis forbød, — den rigere og glansfuldere
maleriske Behandling, den stærkere Følelse for den landskabelige
Natur. Medens Landskabskunsten i det antike Maleri er lidet
artikuleret som en Følge af en uudviklet Naturfølelse og Fresko-
maleriets vanskelige Teknik, spiller Landskaberne hos Marées en
stor og væsentlig dekorativ Rolle. Dette hænger sammen med
den ganske særlige Opfattelse, han havde af Kunstens Maal. Naar
det ovenfor er sagt, han sjældent eller aldrig deltog i en offentlig
Udstilling, skyldtes dette ikke et Lune. Han nærede inderlig den
Overbevisning, at Kunstværker maa ses i den Belysning, hvori de
er malet, og at de maa males med bestemte Forhold for Øje.
Han, der var Pompejanemes og Venetianernes Lærling, maatte
ganske naturlig af hele sit Hjærte hade al Kabinetskunst. Han
holdt paa, at Kunsten skulde være dekorativ som Pompejanemes,
men samtidig gediegen i Udførelsen, skabt til nøje Prøvelse og
langvarig Betragtning, som Venetianernes. Naar han selv produ-
cerede, var det næsten altid med et stort Rum for Øje, som han
vilde smykke fra øverst til nederst. Staffelibilleder var ham kun
et Surrogat for de Vægmalerier, han tørstede efter at komme til
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
