Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Hans von Marées. Med fire Illustrationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at male. Al hans Stræben og Higen gik ud paa en Gang at modnes
til at faa overdraget et Rum, i hvilket han stort og frit kunde
udfolde sit Væsen. Han vilde da smykke dette Rum udelukkende
med ædle nøgne Skikkelser paa en ædelt formet landskabelig Bag-
grund og dermed skabe hos Beskueren den Forestilling, at her
stod han overfor Kvintessensen af det, der udgør vor Klode, her
var Skabelsens titusend Mangfoldighed ved en mægtig Abstraktion,
ved en umaadelig Simplificering fremstillet i dens egentligste Op-
rindelse og hele Omfang. Intet mindre end Mennesket og Na-
turen i Almindelighed vilde han billedliggøre.
Derfor maatte han lægge mere Vægt paa det landskabelige,
end det er Tilfældet i Oldtidens Maleri.
Og han vilde desuden med de landskabelige Baggrunde opnaa
en særlig dekorativ Virkning, der skulde understøtte Virkningen af
Figurerne. Han foretrak i disse — i Lighed med Oldtidens Maleri —
den opret siddende eller opret staaende Stilling, der giver den
skønneste statuariske Holdning. Selv naar Pompejanerne frem-
stiller Zeus’ Elskerinder, Danae eller Leda, i Elskovens Øjeblik, staar
de op1). Paa samme Maade giver Marées nødig slip paa den
fulde Legemsudfoldelse, som den oprette Stilling tillader. Han
undgaar gærne Forkortninger og Forskydninger, der skader den
dekorativ-arkitektoniske Virkning, han fremfor alt vilde frembringe.
Og det er denne samme Virkning, han med sine landskabelige
Baggrunde ønskede yderligere at betone. Han stiller da sine
Figurer fremmest i Forgrundens Planer, anbringer umiddelbart
bag ved dem et Antal ranke Træer, hvis Stammers Liniament
ligesom indfatter Figuren arkitektonisk. Undertiden lader han
endog Figuren støtte mod en af selve Stammerne, undertiden er-
statter han disse med en Søjlehal, hvis Virkning er en lignende
som Træernes. Bag Træerne eller gennem Søjlehallen ser man
ud over et fladt Land, undertiden med Bjærge yderst i Baggrunden,
men altid rigt alligevel paa horisontale Linjer, der bryder Figur-
ernes og Træernes Vertikaler. Hans Hensigt hermed er tydelig
nok den, at opnaa den rent retlinet dekorativ-arkitektoniske Hold-
ning, som kunde passe til det arkitektoniske Rum, i hvilket han
’) Sammenlign Jul. Langes fortræffelig karakteriserende Bemærkninger om
den antike Malerkunsts Levninger. (Xord. Tidsskr. f. Filologi. Ny Bække,
sjette Binds tredje Hæfte. 1884.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
