Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Premierlieutenant D. Bruun: Schweizeren Gorski. En Soldatertype fra Algier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Desertion var oppe i Højlandene ved Middelhavet, hvor
Skibsfarten lettede Flugten, meget almindelig, her nede var det,
som Følge af de berørte Forhold, meget sjældent, at nogen turde
trodse den uundgaaelige Død. At mange kunde ønske at unddrage
sig det haarde Liv, var let forstaaeligt: Udsigten til et 5 Aars
Ophold i disse øde Egne, hvor Strabadser, ondartet Tyfus, Blodgang
og Savn af enhver Art hørte til Dagens Orden, kunde kun virke
nedtrykkende paa en ung Soldats Sind; ti for de allerfleste maatte
det staa klart, at nogen fremtidig militær Karriére var der ikke
Tale om at gøre, dertil var Avancementet for slet. I det hele taget
stod Desertion for alle de mange af fremmed Nationalitet, for hvem
Fædrelandskærlighed og Pligtfølelse overfor Landsmænd ingen
Værd kunde have, — som den eneste Udvej til at slippe denne
triste Tilværelse.
Morgenen efter at Gorski havde været hos mig om Efter-
middagen, blev jeg vækket ganske tidligt i mit Telt med Spørgs-
maalet: „Er Gorski her?“
„Nej! men hvorforf*
„Jo, i Nat ere Schweizerne deserterede, og man frygter,
at Gorski har anført dem.“
Det løb mig isnende ned ad Ryggen. Uvilkaarlig sprang
jeg op, hen til mine Tegninger. Der manglede, naturligvis kan
jeg gæme sige, et Kaart over Marokkos Grænse, paa hvilket
Brøndene vare afsatte. Jeg sagde imidlertid intet om min Opdagelse,
men spurgte videre om, hvorledes det hele var gaaet til, og fik
følgende Forklaring:
Den foregaaende Aften skulde et Kompagni af Legionen
afgive Mandskab til en „Grand gardeu paa Vestfronten. Blandt
Kompagniets Mandskab var der mange Schweizere. Under et eller
andet Foregivende var det lykkedes disse at komme sammen paa
Post, to og to, saaledes at der i flere Timer kun skulde staa
Schweizere paa en lang Strækning. Dette benyttede en 15—20 Mand
til i samlet Trop at desertere, medtagende Ammunition, Vaaben,
Fødevarer og, som det viste sig, en større Beholdning af Vand.
Flugten opdagedes ikke før om Morgenen, fordi det Mandskab,
der skulde paa Post, plejede at sove i de smaa Telte ved
»Grand garde*n, indtil det blev purret ud af det Mandskab, der
skulde afløses. Paa denne Maade var det lykkedes Flygtningene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>