Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Vedel: Literatur-Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
villet give en Kvindes noble og forstandige Resigneren det smuk-
keste Udtryk. Fru Skrams Brev er redigt og reelt, aander Ka-
rakterfasthed og Sandhedstrang; i Schandorphs har en kærlig
Kvindesjæl nedlagt al sin Ømhed og Trofasthed, sin rørende Yd-
myghed og fintfølende Godhed. —
Jeg begyndte med at sige, at Amalie Skram set fra én Side
er i Slægt med George Sand og Fru Gyllembourg. Men hvad
man ikke finder i hendes Digtning, er hines Forherligelse af fin
Sjælskultur og moralsk Skønhed — og saa deres aandfulde Idé-
rigdom. Fru Skrams Forfatterskab lyser ikke af nye Ideer.
En aandfuld Mand er derimod Alexander Kielland,
og hans „Jacob" er en vittig Bog. Man kan jo gærne — om det
morer én — kalde Bogen Journalistik. Den bliver hverken værre
eller bedre for det. Vist er det, at dens Forf. mindre har brudt
sig om med sin Fantasi at fordybe sig i og gennemleve et Stykke
Liv end med en Kritikers Intelligens at ramme og stemple visse
Samfundstyper og Tilstande, og med en Journalists Arrangements-
talent at faa Skildringen til at illustrere, overtale, gøre Pro-
paganda.
Man gør da Uret mod Bogen ved at tage altfor haandfast
om den. Vil man have en virkelig „Roman" ud af den, slaar
den simpelt hen ikke til. Dertil er den altfor tør og skeletagtig.
Kjellands Bøger giver altid kun et Minimum af Udmalen for An-
skuelsen, af Stof og Tid for Indbildningskraften; der er ingen
Fylde af Kød i dem. Her er han magrere end nogensinde. Der
er allehaande ydre Ting og Forhold, han meget nonchalant und-
lader at give os Besked om, han springer ugenert over og vælger
ud, hvad det passer ham at dvæle ved; og han gør sig heller
ingen Umage for at uddybe Personfigurerne blot det nødtørftigste
ud over den Rolle, hvori hans Vittighed og Satire bruger dem.
Derfor vilde det ogsaa blot være at gøre os til Nar for Forf.,
om vi for Alvor lod os interessere af de agerendes Ve og Vel.
Vi maa desuden vise ham den Villighed ikke at maale
hans Beretninger med en altfor prosaisk Alen. Vil man tage det
hele bogstavelig, paa Tro og Love, skriger det fra først til sidst
mod al sund psykologisk og social Sandsynlighed. Mest umulig er
maaske den Samtale, Forf. har arrangeret i Krøjers Hus for at
faa frit Slag paa den ulykkelige Sædelighedsdebat, — men hele
Jacobs Livsførelse er ikke meget troværdigere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>