Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Vedel: Literatur-Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men — som sagt — det hele forkynder sig straks som en
Art Allegori; det siger jo allerede Benyttelsen af Bibelens Jacob
som Fadder. Historien er et Paradigma, et idealt Mønster, der
virker ved, at det føles som typisk for de tusende Tilfælde.
Som en humoristisk og satirisk Fantasi er Bogen kostelig.
En Art moderne Aladdin, der allerede som Dreng havde „en ube-
gribelig Lykke med Sauer”, vandrer Jacob til Bys med de første
Spareskillinger i Totter rundt paa sig, syngende i Sky: „Guld,
Guld og Jenter” og klaskende to Stene mod hinanden, alt mens
han tænker paa at snappe Færgemandens Baad og komme gratis
over. Der er en saa sikker, støt Tro over ham, som straks slaar
alle, og et Sæt friske Tænder har han, der se ud, som om de
kunde knase Smaasten, og som om de kunde æde Alverden. Om
end — som alle Kjellands Figurer — altfor enkel og usammensat
er Jacob tegnet med typiske Bondetræk, som f. Eks. hans Frygt
for at lade sig mærke med at være overvældet ved det første
Syn af Byen, hans straks fattede Beslutning om at ville være
med der, hvor de solgte, „se Pengene komme op af de velfor-
varede Lommer og stryge dem ned i en Skuffe, saa at det kling-
rede” — og talrige andre. Men alle Træk ere idealiserede hos
ham, vokse ud i mytiske Proportioner; det er virkelig den
gudbenaadede Jacob, der nu som til alle Tider kaprer Retten fra
den førstefødte og samler sig Gods og fede Hjorder, i Kraft af
at eje alle de Egenskaber, der due for Livet og at være lykkelig
ugenert af alle dem, der hæmme saa mangen anden. Med vittig
og befriende Overdrivelse skizzeres hans Løbebane; „fra første
Dag, Tørres var hos Cornelius Knudsen, tog han af Skuffen”, saa-
ledes begynder Beretningen; og den slutter med Festen for Byens
store Mand, hvor alle Folk komme logrende til ham og bekliner
ham med de fedeste Ord.
Om denne vittige Anekdote er der saa paa Kjellands flotte
Vis grupperet en Del lystige Karaktertræk og Episoder af Provins-
byens Liv og Selskab. Der er en næsten kaad Overgivenhed
heri, som slaar sig løs i saa ubetalelige Silhouetter som Kokke-
pigen Berthe, „hvis bevægelige Hjærte gaar op paa vid Væg for
denne store, dejlige Gut, som endnu lugtede af Landet”, eller den
pæne, unge Jessen, Pigedrengen, der holder sin gamle Moder i en
stadig Bekymring over hans vilde Levned; der er Kjellands gamle
fantasifulde Humor i Skildringen af de „velsignede Penges myre-
flittige Arbejde ved Dag og Nat” med at lægge smaa Renteæg;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
