Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Overretssagfører Axel Steenbuch: Grænsen. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oberstinden.
Han kaldtes almindelig Arkitekt.
Obersten.
Havde aldrig gaaet paa Akademiet.
Oberstinden.
Men var dygtig alligevel.
Obersten.
Det sagde man ganske vist.
Oberstinden.
Og vel situeret var han.
Obersten.
Ja vist! ja vist! men — Rasmussen! kære, jeg kunde jo
ikke! og — Murmester! nej, jeg kunde dog virkelig ikke! — Naa,
hvad gjorde jeg saa for Resten? jeg hindrede det da ikke.
Oberstinden.
Du øvede ingen Tvang. Astrid var yngre den Gang, let
at lede.
Obersten.
Hun havde selv Følelsen af, hvad det er at være en højt-
staaende Officers Datter — og adelig tilmed! tænk dig, hun kunde
ha’e været indskreven i Vallø!
Oberstinden.
Ja — det kunde hun ha’e været.
Obersten.
Nej, men du maa dog indrømme — (»tandser.) Hvorfor stirrer
du saadan paa mig?
Oberstinden.
Hvorfor bliver du saa ivrig?
< Udenfor, noget borte, høres Sang: „Godnat, godnat, god rolig Nat! — Godnat, godnat, god rolig
Nat! — Godnat! Godnat! — Godnat, god rolig Nat!*)
Obersten.
Nu kommer hun.
Oberstinden
(nikker).
De andre har fulgt hende tilbage til Havelaagen. Skal vi
— skal vi saa skynde os i Sæng?
Obersten
(ryster paa Hovedet).
• (Pavse).
Tilskueren 1891. 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
