Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Overretssagfører Axel Steenbuch: Grænsen. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oberstinden.
Det, der adler en Mand, er jo ikke hans Rang, men hans
Arbejde.
Obersten.
Næh — nej, naturligvis — naar man saadan ser højere
paa det.
Oberstinden.
Og vi ser jo ikke lavt paa det, vel? — Men lad os nu høre,
hvad Astrid har at fortælle.
Datteren.
Det er ikke værd at tale om nu. Nu er det for sent
Obersten.
For sent?
Oberstinden.
Men fortæl os dog!
Datteren.
Jeg mødte ham, da jeg gik ned til Havnen med de andre.
Jeg kendte ham straks. Han hilste ikke — strøg lige forbi mig.
Da vi gik tilbage, saa’ jeg ham ikke. Men — han var hernede
i Haven og ventede paa mig.
Obersten og Oberstinden.
Her — i Haven?
Datteren.
Da jeg havde sagt Godnat til de andre og var kommen ind
i Haven, stod han med ét for mig. Jeg saa’, han var bleg —
ellers saa’ jeg ham næsten ikke. Jeg hørte hans Stemme, men
hørte ikke, hvad han sagde. For jeg blev saa underlig til Mode
— det var, som om jeg skulde kvæles — for jeg havde jo aldrig
trot, at han vilde komme igen.
Obersten.
Og saa?
Datteren.
Jeg vidste ikke af mig selv at sige — jeg løb — løb —
(Pavse.)
Obersten.
Men — men saa kommer han her vel i Morgen! han maa
da gøre os en Visit — du skal se, i Morgen i Visittiden —
Datteren.
Nej — nu kommer han ikke mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
