Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Overretssagfører Axel Steenbuch: Grænsen. Skuespil i en Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oberstinden.
Du holder af ham, Astrid?
Datteren.
Jeg listede herind igen før for at kigge ud i Haven, for —
for jeg tænkte, at han maaske var derude endnu.
Obersten.
Ja, nu er han der vel ikke. Men du skal se, i Morgen —
Oberstinder.
Maaske blev det dog for sent, hvis vi ventede til i Morgen.
Men det kunde jo ogsaa være, at han virkelig er derude endnu.
Vi — vi kunde da i alt Fald prøve.
Obersten.
Mener du, at — at jeg — ?
Oberstinden
(nikker).
Ja!
Obersten.
At jeg skulde gaa ud i Haven?
Oberstinden.
Maaske hellere aabne Døren og kalde!
Maa vi, Astrid?
Datteren.
Aah, Tak, Mo’er!
Oberstinden
(til Obersten).
Vil du ikke?
Obersten.
Gaa hen til Døren og kalde? — jeg? — jo—o! jo, natur-
ligvis vil jeg. (rejser sig, gaar nogle Skridt, bliver staaende.)
Oberstinden
(gaar hen til hånt).
Obersten
(hvisker).
Det falder mig saa svært alligevel — saa Pokkers svært.
Oberstinden
(ligeledes).
Husk paa, vi er fattige gamle Forældre, som ellers ingen-
ting kan gøre for hende! Og nu ser du, at hun holder af ham!
det er hendes Lykke om at gøre!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
