- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
692

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef Jul. Schovelin: Hvad kan man vente af Næringslovs-Kommissionen?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

følgelig ikke altid være tilstede, og der vil derfor stedse blive store
Omraader tilbage, hvor Haandværket ubestridt vedblivende vil
kunne hævde Pladsen for sig alene.

Saaledes vil alt Reparationsarbejde selvfølgelig altid bevare
en mere haandværksmæssig Karakter ligesom overhovedet enhver
industriel Virksomhed, hvor det væsentlig kommer an paa at
præstere et rent personligt Arbejde, særlig hvor dette personlige
Arbejde maa afpasses eller endog helt udføres med bestemt be-
grænsede stedlige eller individuelle Forhold for Øje. 1 Forbindelse
hermed maa naturlig nævnes de Tilfælde, hvor det paagældende
Produkt enten paa Grund af sin Natur eller paa Grund af den
rent lokale Begrænsning af Afsætningsoinraade kun egner sig til
haandværksmæssig Tilvirkning.

Man behøver i det hele kun at nævne Fag som Slagtere,
Bagere, Skomagere, Skræddere og de mangfoldige Bygningshaand-
værk — altsaa netop de for Tiden talrigste industrielle Fag i vort
Land — for straks at give en Forestilling om, hvor stort et Felt
Haandværket ogsaa fremtidig vil være i uantastet Besiddelse af.

VII.

Nu er det mig selvfølgelig ikke ubekendt, at der her hjemme
findes adskillige Folk, der for Alvor tro, at Danmark nok skal
kunne slippe for den Udvikling, jeg ovenfor har betegnet som den
naturnødvendige.

Jeg vil være delikat nok til ikke i denne Sammenhæng at
rippe op i Spørgsmaalet om Haandværkets Fornyelse og Landets
Frelse gennem Kunstindustrien. Efter at vi have hørt, at
visse meget omtalte Pottemagerarbejder er Danmarks eneste vir-
kelige Kunsthaandværk, tør man vel rolig betragte hin Epoke som
afsluttet. Enhver Udvikling, siger Søren Kirkegaard, er efter
min Mening først færdig med sin Parodi.

Men nu de øvrige Haandværk, som ere i Konkurrence med
en opvoksende Industri?

Ja, skiftevis er man fuld af Harme og Medynk med denne
fæle Industri. Det kan ikke nytte noget, hedder det, at man vil
forsøge paa kunstig at opklække en Industri, den passer ikke for
vore Forhold, den savner de naturlige Betingelser, — den vil dog
ikke kunne trives her.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free