- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
693

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef Jul. Schovelin: Hvad kan man vente af Næringslovs-Kommissionen?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det er ud af dette Sammensurium af forgemt Nationaløkonomi,
af daarlig Lyrik, af Uvidenhed og Konkurreneenid vanskeligt at
gribe, hvad det er, som man egentlig frygter for og venter.

Hvis inan for Alvor tror, at en Industri ikke vil kunne
trives her, hvorfor saa ville spærre saa ængstelig alle Veje for
den, der dog ikke kan komme, hvorfor saa ville rive Toldskrankeme
ned og samtidig derved prisgive Haandværket. Naar Industrien
dog mangler naturlige Betingelser, hvorfor kan man saa ikke rolig
lade Udviklingen gaa sin egen skæve Gang?

Industrien skulde her hjemme savne „naturlige Betingelser"!
Hvad er det dog ikke for en underlig Frase? Men man skal blot
gøre overfor en slig Paastand som overfor et Spøgelse, — gaa
den paa Livet løs, saa skal det nok vise sig, at Trylleriet spor-
løst forsvinder.

Vi have ingen Kulminer! Nu ja, det har forskellige andre
Lande og andre Egne, lige saa store som hele Danmark, heller
ikke, og de have dog en vel udviklet Industri.

Nej, vi have ingen Kulminer; men vi have Arbejdskraft og
Kapital. Hvert Aar dukker der op nye Rækker af aabne Munde
og tomme Hænder. Og Landbruget sender dem bare til Byerne.

Men, siger man, vi kan vel nok faa en „Storindustri", men
den vil blive kunstig opklækket.

Og det er de samme Folk, der sige dette, som ville kunstig
opretholde et dødsdømt Haandværk, medens de Fabriker, der
forarbejde Landets Kom og Sukkerroer, Landets Uld, Landets
Huder, Landets Træ, Landets Kalk og Ler, som unaturlige skulle
ofres paa dette Haandværks Alter. Men det vil ikke gaa. Paa
dette ene Omraade — Toldens — er Haandværkets og Industriens
Interesser knyttede uadskillelig sammen, Spørgsmaalet er blot, om
det skal være en udenlandsk eller en indenlandsk Industri,
som skal kvæle Haandværket.

Ja nok, siger man endelig, lad os da faa en Industri, men
saa skal det være en Eksportindustri, der kan staa paa egne Ben.

Hvilken løbsk Fantasi, som ikke et eneste Øjeblik kan stoppe
op ved sit Lands Forsyning, men straks skal føjte ud over Landets
Grænser og forsyne hele den øvrige Verden! Der er dog først
her 2 Millioner Rygge at klæde, 2 Millioner Maver at fylde, og
gøre vi den Gerning selv, saa falder en tilsvarende Indførsel bort,
og Nødvendigheden for Udførsel bliver akkurat lige saa meget mindre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0703.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free