Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Karl Larsen: En moderne Restaurant i en gammel Kælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skarpest skelnende Blik for Farve, som jeg ofrer min Vin — og de
mildeste Idéforbindelser kommer og svinder i mit Sind........Jeg
ser meget godt, at Folk gaar . . . men det er meget dumt af
Folk, at de gaar ... gaar, naar de sidder saa godt. ... De generer
mig for Resten lidt, disse Mennesker, naar de bestandig traver
mig forbi ... og laver Træk ... og slæber med Fødderne mod
Gulvet.
Men lad dem gaa hjem! — Lad dem gaa hjem, naar de
ikke vil blive og drikke Vin! — Lad dem saa drikke Vand! — Og
lad dem sove!______sove, ha, ha ... og drømme............
Jeg tager mig sammen og spiler Øjnene lidt op, mine Tanker
er ikke fri for at løbe en Smule ud for mig.
Der er bleven slukket mange Blus allerede, og det gør saa
hyggeligt her nede. De trækker sig ind i Kroge, under spredte Gasblus
og omgivne af Mørke, i ganske smaa Grupper, de Mænd, som
endnu forstaar at drikke Vin. Jeg kunde næsten have Lyst til at
rejse mig og gaa over til nogle af dem og komplimentere dem.
Men jeg sidder altfor velsignet godt.
Jeg tømmer mit Glas og skænker i paany, det giver et stygt,
fladt Skvæt, da Flasken glider tilbage i min Haand: der er kun
lidt endnu paa Bunden.
Nogle Herrer driver langsomt med Hatte og Overtøj paa
forbi og hen ad Udgangen til.
Jeg vender mig om. Ogsaa den sidste lille Gruppe henne
under Midterblusset er borte, kun Blusset brænder endnu. Men
nu gaar en Opvarter over og slukker det. Jeg er virkelig den
sidste i Lokalet.
Der begynder at komme underlige Væsener frem, af dem,
som i Restauranter aldrig ser Dagens Lys, i blaa Bluser og med
Kælderforklæde — ogsaa en lille Kone. De giver sig til at skyde
Bordene sammen og stille Stolene med Sæderne paa hinanden.
Jeg kunde lide at tage mig endnu et nyt Mærke og blive
siddende at gøre ogsaa dette med af Restaurantens Liv, Rigtig
falde til Ro under det eneste sidste Blus, ved det eneste sidste
Bord, medens alle andre Stole og Borde hviler i dybt Mørke,
skubbede langs ad Væggene. Og Dødsstilheden vil brede sig under
Hvælvingerne med uhyggelig Genlyd for hvert et dybt Knak fra
Fadene. Og Pustet af den kolde Natteluft vil trække ind over
mig igennem Gluggerne, som nu er lukket op til begge Sider.
Tilskueren. 1891. 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
