Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfor elsker han Kunsten, i hvis Farvers Flod af Glemsel
han kan drukne Tilværelsens graa Hverdag.
Derfor dyrker han Kvinden, tilbeder Skønheden, hengiver
sig til Vellysten, drømmer den ideale Elskovs fine Drømme og
beruser sig i Udskejelsens giftige Trylledrik. Hans Værkers Venus
synes opstegen ikke af det frie, blaa Hav men af Lethes sorte
og underjordiske Vande.
Derfor elsker han det Fjærne — Fortiden og de fremmede
Lande — den antike Oldtids og de tropiske Zoners Liv. Hans
Sjæl finder Fred i de døde Aarhundreders Stæder og ved de stille
palmeskyggede Strande langt borte ved et tomt og solblankt
Ocean. Og ofte spænder han sin Erotiks sitrende Stræng over en
eksotisk Sangbund.
Derfor hører alt Stille i Naturen hans Rige til — Natten
og de taagede Aarstider, Aftenen, under hvis askegraa Ligklæde
Dagen dør, og Høsten, der er Aarets Skumring. Derfor dyrker
han den sære og udsøgte Læsning — de Bøger, hvis Tanker gaar
milehøjt over Dagens Avismeninger — de hemmelighedsfulde og
ængstende Digtere, de Visionære, Seerne, Mystikerne og Profeterne.
Derfor oversætter han Poé — hin sorte Ravn, hvis Vingeslag
puster Uendelighedens Uhygge ind i Hverdagens velordnede Verden
— derfor bearbejder han De Quinceys geniale Opiumsgalskab og
mørke, mægtige Mytedigt Our Ladies of Sorrows.
Denne Retning i Følelsen er det da, der bærer Baude-
laires Poesi.
Den er det, som i „Hymne til Skønheden* inspirerer Ordene:
„Om du kommer fra Himlen eller Helved, o Skønhed, er
ligegyldigt — blot dit Øje, dit Smil, din Fod aabner mig Døren
til en Uendelighed, jeg elsker men aldrig har set. — Det er lige-
gyldigt, om du kommer fra Satan eller fra Gud, om du er Engel
eller Sirene — blot du, o Fe med Fløjelsøjne, o Rytme, Duft og
Lys, min eneste Dronning — gør Verden mindre hæslig og Øje-
blikkene mindre tunge.“
Her er det Skønhedens Beruselse, som forherliges. I et
Digt som det følgende er Drømmen, det indre Syn, den Opium,
der befrir Digteren fra at føle Tilværelsen:
„Naar jeg en varm Efteraarsaften med lukkede Øjne ind-
aander Duften af dit Bryst, ser jeg lykkelige Strandbredder udrulle
sig for mig, blændede af en ensformig Sols Brand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
