Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Johannes Jørgensen: Charles Baudelaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Disse Vers er skønne som et Springvands Piasken i Sommer-
nætter. Den samme Melodi, der faar en til at tænke paa mauriske
Paladsgaarde, synger i en Elskovsstrofe som denne:
,0 toi, que la nuit rend si belle,
Qu’il m’est doux, penché vers tes seins
D’écouter la plainte éternelle
Qui sanglote dans les bassins!
Lune, eau sonore, nuit bénie,
Arbres qui frissonnez autour,
Votre pure mélancolie
Est le miroir de mon amour“.
Og det nydelige Digt .Langt, langt borte“ varierer endnu
en Gang Motivet:
.Det er her det hellige Kammer, hvor denne pyntede Pige
ligger rolig og venter, kølende sin Barm med sin Haands Vifte,
ligger med Albuen i Puderne og hører Springvandenes Graad.
.Det er Dorotheas Kammer. Vinden og Vandet synger i
det Fjærne deres hulkende Sang for at vugge dette forkælede Barn
i Søvn. Hendes Hud er indgneden med duftende Olje og Benzoe-
harpiks. I en Krog staar Blomster og visner."
Der er over dette lille Billede en skær og klinger Klang
som af klart og klingende Krystal. Og Slutningsstrøget er en
Mesters: — Des fleurs se påment dans un coin.
Men Kærligheden er ikke blot en bedøvende og velgørende
Opium. Som hin orientalske Valmuesaft er den ogsaa en farlig
og lammende Gift. Man forfalder til den — man forfalder
ved den.
Der er en Forstærkelse af Gift-Dosen at spore, naar man
fra de blide Kærlighedsdrømmerier i Vers som de ovenfor anførte
gaar til et Digt som det, der er overskrevet Sed non satiata.
.Sælsomme Gudinde" hedder det her .brun som Nætter,
der dufter af Moskus og Havana ... Troldkvinde med Ibenholts-
hofter, Barn af de sorte Nætter ... O skaanselløse Djævel, spy
færre Flammer mod mig gennem dine store sorte Øjne, jeg er
ikke Styks og kan ikke omfavne dig ni Gange. Ak jeg kan ikke,
du letfærdige Megære, for at tæmme dig blive en Proserpina i
din Sængs Helvede."
Det er en vild og fortærende Erotik, en satanisk Elskov,
som gløder i disse Linjer. Saaledes taler Attraaens Afsindige,
Sansernes Vanvittige, de satyrisk Besatte. Og Digt efter Digt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
