Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tager Troels paa Veje med at tigge og bede hende om dog endelig
at lade være. „Jeg tror aldrig, Madamen har i Sinde at bedrøve
min Husbond og at gøre ham end mere katolsk i Hovedet! . . .
Jeg beder for alt det, som er til, at hun ikke gør ham Hovedet
mere kruset! ... I bedrøver kun Manden dermed, idet I siger
ham hans Ulykke, som han ikke kan ændre!“ Af hvad Grund
skulde Holberg have indskudt disse (for selve Stykket som sagt
absolut ligegyldige) Repliker uden for at præcisere sin Opfattelse
af Troels? Og naar Troels her vil forhindre, at man bedrøver
hans Herre og gør ham kulret, kan Troels saa selv have gaaet
og kan han gaa ud paa at bedrøve og fortumle ham? Nej man ser
fejl paa Troels, naar man ser paa ham med den konfuse Korfitzes
Øjne. Der er hos denne Gaardskarl hverken Tale om Ondskab
eller om Taablighed, men nok om plump Paatrængenhed, om Mangel
paa Finfølelse, om simple Folks Kluntethed til at tage paa delikate
og skrøbelige Forhold. Lidt træg og tung, sundt forstandig,
men ufin eller uciviliseret og ganske og aldeles ikke Scapin-agtig:
saadan er han. Vil man endelig drive Satan ud med Belzebub,
saa kan man maaske ogsaa slaa Teatrets Tradition ihjel med en
endnu ældre Tradition. Vi ved ikke, hvordan Henrik Wegner har
spillet Rollen. Men dens næste Ihændehaver, Londemann, antages
jo at have haft den paalideligste Instruktion: og af hans Spil
er der opbevaret et Træk, et eneste. I 1ste Akts 7de Scene
er Korfitz. takket være Troels Medfølelse, allerede artigt opskørtet
Her agerede nu Londemann som Troels, at han var ved at falde
i Søvn, han gabede, og vaagnede først, da hans Herre kaldte paa
ham. Man maa indrømme, at dette jeu du théåtre vilde passe
forbistret ilde til en Scapin-agtig Troels, til en Troels, som just
havde haft sin Morskab ved og fremdeles var optagen af Tanken
om at ærgre Husbonden. Men til en noget dvask dansk Bonde-
karl vilde det passe nok saa net.
I det hele taget — disse rappe Tjænere, disse adrætte
Domestiker å la Figaro, hvormed Teatret efterhaanden har faaet
udstyret Holbergs Komedier, er de virkelig paa deres Plads? Selv
de af Holbergs Tjæner-Skikkelser, som er fordums Latinskole-
Elever, udisciplinerede gode Hoveder, der har kededes ved Skoletvang,
selv de kan da vanskeligt tænkes med synderlig anden Politur
og Lebendighed, end som en rask dansk Studentmagersvend raader
over. Og nu de andre Hendrik’er og Torben’er og Troels’er, de,
som har Bondens praktiske Kløgt og barkede Følelsesliv og rædde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
