Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overtroiskhed: hvorfra i Alverden kommer deres vivace Lethed
paa Scenen? Fremfor alt — bidrager denne „traditionelle" Frem-
stilling af Tjæner-Typeme til at gøre Komedierne hjemlige, saadan
rigtig til Hjærtet gaaende for danske Tilskuere? Vi véd jo natur-
ligvis alle, at nogle af vor Scenes Ypperste har været beundrings-
værdige og vakt megen Latter netop som Holbergske Figaro’er.
Men der er to Slags Beundring, og der er to Slags lystig Latter
i Teatret. Vi henrykkes paa en Maade over Skuespillere, som
genialt og brillant betror os noget om Væsner, som vi aldrig har
truffet paa i vort Liv; vi henrykkes paa en noget anden Maade
over Skuespillere, som genialt og brillant betror os noget om
os selv og vore Omgivelser. De første kunde man ligne med
Præster, som taler hen over Menighedens Hoveder, til abstrakt
Opbyggelse eller Spægelse; de sidste tør lignes med de saakaldte
Knaphuls-Prædikanter, som gaar hver enkelt Tilhører ind paa
Livet. Veltalenheden kan være ens og lige beundringsværdig.
Men Knaphuls-Prædikanten rusker gæme bedst op og hverver sin
Lære de sikreste Tilhængere.
Den ængstelige Indordnen sig under Holberg-„Traditionen"
forhindrer just de Spillende fra at ruske Stykket og Publikum lys-
vaagent. Den gør Komedien til noget afdød, noget forhenværende,
noget, som ikke kommer os nulevende synderligt ved. Hvor følte
man det ikke tydeligt, alt medens „Barselstuens" store Gratulant-
Skare langsomt paraderede forbi!
Maaske vil denne Kommen og Gaaen 1 for 1, eller højst 2
ad Gangen af de 22 Barselstue-Gratulanter altid forekomme et
moderne Publikum lidt haartrukken. Vi er vante til Ensemble-
Scener, og vi trættes mulig ved en saa ustandselig Række Stumper
af To- og Tremands-Samtaler. Nogle mener, at det vilde gavne,
om man ved Opførelsen helt udelod 3dje Akt. Andre tænker, at
man ogsaa i 2den Akt gæme kunde holde nogle af Gratulanterne
en længere Tid paa Scenen, end det egentlig er foreskrevet. Blev
Stykkets Virkning større ved saadanne Forandringer, vilde de
naturligvis være berettigede. Ti man spiller jo da ikke et klassisk
Mesterværk af Pietet mod dets Forfatter, men fordi man tænker,
at det skal kunne virke kraftigere og bedre paa Publikum end
Døgnprodukteme. Imidlertid er det ogsaa muligt, at naar blot
alle 22 Gratulanter blev givet med vittig Naturtroskab, saa vilde
den ubeskaame Komedie interessere levende hele Tiden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
