Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manerer og Diktion henført til de forskelligste Samfundslag — og
ikke én af dem til det rette! Man blev altsaa narret for Digterens
hvasse Satire over det gammeldags borgerlige, for hans Spot over
hin ildelugtende Smaalighed, som sveder ud netop fra det tilbage-
blevne eller indeklemte. Og endelig ødelagde den routinemæssige,
virkelighedsfjendske Spillemaade Stykkets Arkitektur (eller hvad
man vil kalde det). Naar Barsel - Gratulanterne i 2den, 3dje og
4de Akt føres frem som halvt fantastiske, „farce* - mæssige
Skikkelser, saa bliver der ingen Kontrast imellem dem og Person-
erne i 5te Akt, som jo gør Løjer med Overlæg og agerer en
Komedie.–––1 Forbigaaende sagt er naturligvis ogsaa Officeren med
de forliebte Øjne sat ud paa Korfitz; han „driver* med Korfitz.
Det er ret ufatteligt, at man gennem lange Tider har kimnet op-
fatte og stadig opfatter ham som „en virkelig, tilfældig tililende*
Herre. Den klassiske Komedie benyttede i Komplotterne mod
sine Hovedfigurer vistnok saa godt som udelukkende Skikkelser,
der var Medvidere i Komplottet. Og desuden læser enhver sig
da let til i Officerens Repliker, at han véd Besked om Hr. Korfitzes
Grille og vil trække ham artigt op.1)
Kort og godt: „Traditionen*, som følges af Teatret, har
ofte misforstaaet Digteren og ofte tilsløret eller forvrænget
hans Hensigter. Den fjæmer fremdeles helt igennem de
Holbergske Komedier fra vore Dages Virkelighed og bryder derved
Spidsen af deres Braad. Aldeles uomtvisteligt er det sluttelig, at
saadan, som Komedierne spilles nu, trækker de ikke Hus, interes-
serer de ikke. Var det da ikke et Forsøg værd for Teatret (for
Sceneinstruktion og for Skuespillere) at se en Gang paa dem med
friske og aabne Øjne? at lære af de historiske Kommentatorer,
hvorledes deres Ord skal förstaas, men af Livet, der rører sig om
os den Dag i Dag, hvorledes deres Karakterer skal fremstilles?
Det var jo dog muligt, at naar disse Skuespil blev et Spejl —
et gammeldags indfattet Spejl — for vor Tids Latterlighed,
vilde ikke saa ganske faa have Morskab af at se paa Spejl-
billederne!
‘) Hvorfor de to virkelige Fruentimmere Ane og Gunild spilles vedblivende
af Mandfolk, er meget gaadefuldt. Selvfølgelig, hvis et Teater har et
Par Herrer, der kan give saadanne Kærlinger morsomt, saa lader det
Kærlingeme blive spillet af Herrer. Men naar Teatret nu ikke
har det . . .?
Tilskueren. 1801. 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
