Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor N. C. Frederiksen: Bemærkninger om nogle Forhold mellem de engelske og skandinaviske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nordiske Oprindelse af den offentlige Orden. Nordamerika har
som de engelske Lande endnu slet ingen Bestyrelse ved sær-
egne Embedsklasser omkring i Landet udenfor Domstole, Told-
og Postvæsen. Det paalægger ikke sine Borgere nogen Militær-
tjæneste værd at tale om. Ligheden er selvfølgeligt endnu større
med de ny engelske Borgersamfund, voksede op hinsides Havene
med Befolkninger og Vilkaar omtrent lige med Amerikas. Det er
denne Ordning, som gør, at ogsaa vore Indvandrere saa hurtigt
føle, at Landet og Staten er deres; de er til for deres Skyld; de
have saa vel som andre deres fulde Lod og Del deri. Og det er
dette fuldt bevidste og gennemførte Statsformaal, som gør, at
ogsaa de skandinaviske Stater ly emme, naar man ret ser til, vil
befindes at have ganske fælles Interesser med de engelske Stats-
samfund. Befolkningens Vel indadtil og dermed Fred og Sikkerhed
udadtil er det simple Formaal for dem, som det maa være
det for os.
Saa megen Selvregering have nu for Tiden de engelske
Kolonier, der ere befolkede af Europæere, at de væsentlig ere selv-
stændige Stater. Hvor Befolkningen er andre Racer, er det nød-
vendigt at udøve Imperium i alles Interesse, som i Indien. Men
Kolonier som de kanadiske Lande, Australien med Ny Zealand,
de sydafrikanske Kolonier og mange mindre Settlementer ere saa
løst forbundne med Moderlandet, at Forholdet minder om den Tid,
nu for tusende Aar siden, da vi Skandinaver koloniserede, om den
Forbindelse, der den Gang bestod mellem vore Moderlande og Kolo-
nier, Norge overfor Island, Færøerne, de skotske Øer og de irske
Riger, Danmark overfor Northumberland, de engelske Femborge,
Øst Angel, Normandiet og Jomsborg, Sverig overfor de russiske
Stater. Den løse Forbindelse og næsten fuldstændige Selvstændig-
hed var for vore Forfædre og er for Nutidens Angelsaksere paa
en Gang en stor Styrke og en Svaghed. Det giver stor Livs-
kraft; men det maa indrømmes, at Forbindelse og Enhed savnes.
Næsten alle engelske Statsmænd anerkende nu den store Vigtig-
hed af at tilvejebringe en virkelig Føderation mellem Moderlandet
og disse opblomstrende koloniale Samfund, som man for en stor
Del har overladt fuldstændig at regere sig selv. Men de klogere
se tillige den uhyre Vanskelighed, for ikke at sige Umulighed, der
møder ved Løsningen af denne Opgave. Realisationen af den
skandinaviske Unionstat, som vi endnu er saa langt fra, synes
Legeværk i Sammenligning. Australien vil i en nær Frem-.
Tilskueren. 1891. 52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
