Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Professor N. C. Frederiksen: Bemærkninger om nogle Forhold mellem de engelske og skandinaviske Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tid danne en særegen Føderation, ligesom Kanada har gjort det,
og som Syd-Afrika en Gang vil gøre det. Men hvad angaar
Forholdet til Moderlandet, er Stillingen for Øjeblikket den, at
f. Eks. Australasien egentlig finder, at det er et stort Spørgs-
maal, om det ikke stod sig bedst ved at være helt fri for al
Forbindelse med England. Forbindelsen bestaar nu i, at England
beskytter dem saa vel som de andre Kolonier, uden at dette
koster dem en eneste Øre. Men Spørgsmaalet er, sige Au-
stralierne, om de ikke i Virkeligheden var sikrere uden denne
Beskyttelse. Den eneste Risiko er Angreb fra Rusland i Tilfælde
af Krig mellem Rusland og England. Men, sige de, hvor vilde
denne Risiko være, hvis de var selvstændige uden nogen som helst
Forbindelse med England. Eller lad os tage et andet enkelt
Spørgsmaal fra Øjeblikkets Forhold. Man har nyligt givet fuld
parlamentarisk Selvregering til Vest Australien. Det er et uhyre
Areal med omtrent lige saa meget, til Dels godt, Land som en
Tredjedel af de Forenede Stater, men kun med en 40—50,000
Mennesker. Man ser fuldt vel det tvivlsomt rigtige i at give denne
Klat Mennesker til Arv og Eje fuld Raadighed over- dette uhyre,
endnu ubenyttede og til Dels ganske ukendte Territorium; men
man har ganske simpelt ikke vovet at sige Nej, da Selvstyrelse
blev forlangt. Endnu mindre vover man at gribe ind, hvor man
en Gang har givet den ubetingede Ret til at regere sig selv, selv
hvor man ser, at den nok saa meget misbruges, f. Eks. ved Told-
lovgivningen. De fleste af de Misbrug, der ere bekendte fra de
Forenede Stater, komme igen i de engelske Kolonier under lig-
nende Former; man tænker dog ikke paa at gribe ind, men
overlader til Befolkningen selv at rette dem med Tiden. Paa
samme Maade med Føderationen; man indser Ønskeligheden;
men det kunde aldrig falde ind at tænke paa andet end Frivillig-
hedens Vej!
Af særegen Betydning for det fremtidige Forhold mellem
de engelsktalende Folk indbyrdes og dermed ogsaa for deres
eget Forhold mellem Nationerne er Kanadas Stilling. Denne er
i Almindelighed ikke tilstrækkelig paaagtet i Udlandet. Kanada
gik ikke med i de Forenede Staters Uafhængighedskrig, fordi de
fleste Kanadiere da var Franskmænd, vante til at blive regerede,
og ikke som Angelsakserne i de Forenede Stater allerede regerende
sig selv. Nu er det anderledes. Med den store Kolonisation, der
ogsaa her stadigt stærkere gaar for sig, er det britiske Element
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
