Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Muligheder, end han aner. Psykologisk danner altsaa dette Indfald
sig ud fra de selv samme Forudsætninger, som laa til Grund for
den tidligere skeptiske Holdning, overfor Aarsagsloven. Deres
Indhold er kun dette: det er muligt, at den Verden, vi have set,
ikke er aarsagssammenhængende. Men disse Forudsætninger er
ikke længere Grundlaget for vor Tids erkendelsesteoretiske Skepsis;
tvært imod vi gaa ud fra, at ganske vist er Verden uafhængig af
os og retter sig ikke efter vore Ideer; men hver ny Mulighed, vi
have opdaget, har kun været en Overraskelse paa Grund af vor
Uvidenhed, i Virkeligheden har den paa det nøjeste hængt sammen
med det tidligere erfarede. Mit Spørgsmaal er da, om der med
Rette kan siges at være nogen Plads for den Antagelse, at der i
Verden skulde findes Muligheder, som slet ikke hænge sammen
med det tidligere, eller om ikke en saadan Antagelse maa stemples
som et blot Indfald, en uberettiget Udvidelse af en psykologisk
Proces, som har sin Berettigelse indenfor andre Grænser. Vor
Erfaring giver os Ret til at formode, at Naturen endnu kan vise
os meget nyt i den Forstand, at der kan komme nye uanede
Kombinationer af de givne Elementer; men den indeholder ikke
Spor af Støtte for den Antagelse, at der skulde komme noget, som
slet ikke staar i Forbindelse med de givne Elementer.
Prof. Høffding bemærker saa overordentlig fint og sandt
(p. 313), at „den første Betingelse for frugtbart videnskabeligt
Arbejde er en ledende Idé, en foreløbig Hypotese, der bliver Motiv
til Opsøgen af nye Erfaringer. ... Den teoretiske Resignation be-
tinges ved Nødvendigheden af at skaffe Erfaringsbekræftelse paa
vore Ideer og af dog at begynde med Ideer." Saa længe vore
Ideer endnu ikke have fundet Erfaringsbekræftelse, er vor viden-
skabelige Erkendelse ikke afsluttet,1) og paa mange Punkter ere
’) Man tillade mig en lille personlig Bemærkning. Jeg skrev i min Bog
(pag. 236): „Det er da ogsaa Indsigten i. at Erkendelsens Relativitet ikke
gør Erkendelsen usikker, der har ladet saa mange villig resignere paa
dens Absoluthed. Det forekommer os dog besynderligt, at man kan søge
Erkendelsens Absoluthed i andet end dens Sikkerhed, og tilskrive dens
Afsluttethed anden Værdi end netop den at gøre Sikkerheden afsluttet.
Ad Omveje sniger sig da ogsaa Forestillingen om. at Erkendelsens Uaf-
slultethed formindsker dens Sikkerhed ind i Bevidstheden. Den skeptiske
Holdning overfor Aarsagsloven er et Eksempel paa dette*. — Hertil be-
mærker Prof. Høffding (pag. 315): „Dr. Starcke hævder, at fordi vor
Erkendelse er uafsluttet, er den derfor ikke usikker, og han mener, at
den skeptiske Holdning i den moderne Erkendelsesteori hænger sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
