Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi endnu ikke en Gang naaede til at forme disse foreløbige Ideer
eller Hvpoteser. Men disse Ideer opdukke jo ikke som rene Ind-
fald; de bundfælde sig som et foreløbigt Udtryk for allerede gjorte
Erfaringer; de fødes ved en halvbevidst Bearbejdelse af spredte
Iagttagelser, som ikke giver nogen Garanti for Ideens Tilforlade-
lighed ; men derfor er den dog alligevel udsprungen af Erfaringen.
Naar Ideen har dannet sig, saa vaagner Interessen for at prøve
den ved en nøjagtigere og mere omfattende Erfaring. Modsætningen
mellem Idé og Virkelighed er saaledes kun Modsætningen mellem
de første spredte Erfaringer og den senere systematiske Erfaring;
og der er derfor, saa vidt jeg kan se, ikke nogen egentlig Kilde til
Resignation i dette Forhold. Den Idé, at Fremtiden ikke skulde
ligne Fortiden, at den ikke skulde være aarsagsbestemt, naar denne
er det, mirakuløs, naar denne er det, er en Ide, som kan danne
sig ved en flygtig Iagttagelse; men den er en Idé, som en om-
hyggelig og omfattende Erfaring har vist os er ganske uden Sam-
menhæng med den virkelige Verden.
Endnu et Erkendelsesspørgsmaal kommer Prof. Høffdings
Kritik ind paa, nemlig mine Anskuelser om Bevidsthedslivet som
Udtrykket for Atomernes Tilstand under den Vekselvirkning med
andre Atomer, der for Iagttageren viser sig som Tiltrækken og
Frastøden, Pladsforandring i Rummet. Kun en længere Udvikling,
mener Prof. Høffding, kunde give fuld Klarhed overfor disse Spørgs-
maal, og da jeg deri er ganske enig med ham, skal ogsaa jeg her
med en Forveksling af disse to Begreber. Og dog kommer han selv
samme Aandedræt til at udtale, at Erkendelsens Afsluttethed kun vilde
have den Værdi at gøre dens Sikkerhed afsluttet. Nu er det dog klart
at en Sikkerhed, der ikke er afsluttet, ikke er nogen fuld Sikkerhed*. —
Det vil imidlertid ikke blive mig indlysende, at dette skulde være Me-
ningen af, hvad jeg har skrevet. Min Mening er jo netop, at Uafsluttethed
kan bestaa sammen med fuld Sikkerhed, og den af min Kritiker under-
stregede Sætning modsiger jeg ikke mig selv, men udtaler kun min For-
undring over, at man i erkendelsesteoretisk Forstand kan sætte Pris pae
anden Absoluthed i Erkendelsen end den Absoluthed, som ligger i fuld-
kommen Sikkerhed for Erkendelsens Grundlag og for de allerede ind-
vundne Erkendelser, og over at man skulde være saa opsat paa at faa
Erkendelsen afsluttet uden netop hvis man mener, at en saadan Afsluttethed
maa anses for at være den teoretiske Forudsætning for at kalde Erkend-
elsen sikker. Denne Forudsætning mener jeg, gaar man virkelig i sin
Skepsis stiltiende ud fra; men jeg mener tillige, at det er eD urigtig
Forudsætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
