Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ypperligt Eksempel paa den hele Evolutionsmorals Betragtning.
Bristen er omhyggelig skjult, men den er ikke desto mindre saa
dyb og alvorlig, at hele Grundlaget falder sammen. Det er klart,
at samtlige vore Følelser og Ævner faa en anden Accent, naar der
kommer et nyt Midtpunkt i vort Liv, en ny Sanktion; men hvorfra
vides det, at Drejningen om den egne Akse ikke hører op, naar
dette nye Midtpunkt danner sig? Det er netop om dette Punkt,
vi a priori ere ganske uvidende, om ikke maaske de dybere liggende
Verdenskræfter, som faa Mennesket til at føle sig som Led af et
større Hele, ere af den Natur, at dets Drejning om sin egen Akse
hører op, naar det hengiver sig til dem. Mennesket vil altid inderst
inde være et Væsen, der stræber at dreje sig om sin egen Akse,
og hvis derfor hine Fællesskabets og Sympatiens Følelser skulde
vise sig at modarbejde denne Bevægelse, saa vil han til syvende
og sidst rejse sig til Kamp imod dem. Betoningen af, hvor rig
og ædel den Lyst er, hvormed hine Følelser belønne os, at deres
Nytte er immanent o. s. v. det er i Virkeligheden ikke en Løsning
af Vanskeligheden, men kun en hemmelig Bekendelse af, at man
ikke tror at kunne løse den, forbundet med et Haab om, at selv,
om det skulde vise sig, at hin Akseomdrejning maatte standse, saa
ville dog de „dybere liggende Verdenskræfter8 rive Kloden med i
deres Hvirvel. Prof. Høffding har i sine etiske Skrifter lagt større
Mod for Dagen end de andre Tænkere, der staa paa Evolutions-
moralens Grund, til at bekende denne Resignation. Det er ikke
Forstanden, der efter hans Mening kan begrunde et Menneskes
etiske Standpunkt, det kan kun hans Karakter gøre; Vurderingen,
siger Professoren, af Forholdet mellem en Karakter, der lader sig
beherske af Sympatien, og en, der ikke gør det, kan kun blive en
partisk Vurdering, fordi det vurderende Menneske altid ser gennem
sin egen Karakters Briller. Men jeg tror, der her forekommer en
Forveksling af de to Ting, at indse en Sandhed og at rette sig
efter den. Hvilke Sandheder vi ville give Magt over os, beror paa
de Ønsker og Anlæg, som findes i os; at erkende beror derimod
kun paa vor Forstand. Menneskene lade sig lede af meget andet
end deres logiske Indsigter, og for saa vidt kan Professoren have
Ret i, at det i Etiken ikke drejer sig om Logik og Matematik;
men naar han fortsætter: ikke om Filosofi over Livet, men om
Oplevelse og Konstatering af selve Livets virkelige Elementer, saa
kan jeg ikke længere forstaa ham; ti det er dog vel netop derpaa
Etiken gaar ud ved Filosoferen over Livet at lede os til en nøj-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
