Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. phil. C. N. Starcke: Tvivlens Historie i den nyere Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
agtigere og alsidigere Opfattelse af Livets Elementer, end den
blotte Oplevelse kan gøre. Og i ethvert Menneskes Liv er der vel
noget af en saadan Filosoferen, der lægger sit Lod i Vægtskaalen
og bidrager til den Selvopdragelse, hvorved han fæstner sine An-
skuelser om, hvad der er det virkelige Midtpunkt i hans Liv. I
hans Natur ligger det, som paa den ene Side lader den snævre
Egoisme paa den anden Side Sympatien vise ham hver sit fata
morgana og give ham et Midtpunkt, hvorom han instinktmæssig
kan føle sig draget til at kredse. Den Vurdering, som det ’da
kommer an paa, og som alene vil sætte ham i Stand til at være
noget mere end et Møl, der kredser om det brændende Lys, det
er netop en Vurdering af, hvorledes alt dette lokkende og drag-
ende forholder sig til hans Drejning om sin egen Akse. Og dette
Forhold kan kun Forstanden udmaale. Bliver end den alene ikke
nok til at bestemme Individets virkelige Livsførelse, i Tidernes
Løb vil den raade for, hvad der i Slægten bliver det sejrende.
Ingen Livsførelse vinder i Tidens Løb Overhaand, uden den netop
viser sig at være den, som fortrinsvis sætter Individet i Stand til
uden at forstyrres af uvedkommende Rystelser og vilkaarlige Ind-
greb at samle hele sin Energi om Løsningen af de Opgaver, som
hans individuelle Liv maatte komme til at stille ham. Hvad Livet
skal bringe, hvad Uret vi skulle blive Offer for, hvilke tragiske
Skæbner, der er os forbeholdt, derom vide vi intet; det er netop
deri Livet bestaar, Kampe, som skulle kæmpes, Sejer eller Under-
gang. Men kun den kan kæmpe med al sin Kraft, som ikke idelig
maa have sin Opmærksomhed henvendt paa allehaande andre
mulige Farer, der maaske kunne true rundt om fra. Denne Kon-
centration af sine Kræfter paa de Opgaver, man selv sætter sig,
eller som rent naturlig møde en i Livet, den er det, Mennesket
forlanger at blive i Stand til, den er hans Drejning om sin egen
Akse. Og denne uforstyrrede Koncentration bliver kun mulig for
den gode. I denne Forstand gælder det: „Egoismen er et Livs-
princip, som den simpleste Eftertanke viser ikke kan gøres til
Genstand for nogen offentlig Diskussion" (pag. 268).
Prof. Høffding bekender at være Skeptiker og giver mig for
saa vidt Ret i det, der var det kapitale Punkt i mine Under-
søgelser. Han bebrejder mig, at jeg ikke har givet disse en be-
stemtere Adresse, og mener, at min Udvikling derved har faaet
Karakteren af et Skøn, ovenikøbet et historisk urigtigt Skøn.
Problemet om Forholdet mellem Individ og Samfund er ikke blevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
