Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saare betegnende for den Almagt, hvormed en sejerrig
Aandsretning rent uvilkaarlig præger enhvers Bevidsthed, er den Hæf-
tighed, hvormed det herskende Systems mest forargede Modstandere
kastede sig over den sidste Rest af den forud bestaaende Samfunds-
ordning: Kornlovene. Ganske vist en besværlig og hæslig Rest, en
Uting, der ikke passede længer, der forlængst havde været falde-
færdig og dog blev holdt kunstig oppe som Skærmbrædt for
døende eller døde Interesser. Men at sparke dette Skærmbrædt
væk var netop lige saa fuldt en fortjænstfuld Gerning i „Industri-
baronernes" Øjne som i det knurrende og hungrige Folks. Var
det ikke netop den „sidste Konsekvens" af deres fortræffelige
Manchesterprinciper, af deres „videnskabelige" Egoisme-Maksimer?
Sagtens kunde de derfor forene sig om dette med deres fødte
Modstandere.
Komlovene faldt. Men den sociale Tilstand blev ikke bedre
for det. De revolutionære Forsøg bleve kvalte med Magt. Men
Sagen blev ikke klaret for det. Der var ingen Pæl rammet
gennem Spøgelset. Men det herlige „System" blomstrede nu i hele
sin prangende Fylde. Det var helt, konsekvent, komplet, bredende
sig over alle Menneskelivets Felter.
For denne Kolos af et Verdenssystem, for dette ægte engelske
Afgudsbillede, ligger endnu den Dag i Dag vor hjemlige Liberal-
ismes Dervisher i næsegrus Tilbedelse. Dog er Beundringen
blandet med hemmelig Gru. De bøje sig vel i Støvet for dette
store Arbejdets og Industriens Land, for dets økonomiske Vælde,
dets voksende Rigdom, dets Bjærge af ophobet Kapital. Men
bagved lurer der en uvilkaarlig Frygt for denne verdensberømte
Industri med dens Sod og Larm, for disse Fabriker, som vor
Fantasi har befolket med de Dickenske Romaners udtærede og
fortvivlede Arbejderskikkelser, for hele denne kolde, hjærteløse
Samling af Maskiner og Pengesække og af Mennesker, der synes
ligesom disse. Derfor se vi da ogsaa det Særsyn, at det just er
de samme Folk, der klamre sig til den gamle Idyl om det lille
Haandværk og med Afsky vende sig bort fra Storindustrien. Som
alle Afgudsdyrkere fyldes de ved Synet af Guden med en lønlig
Rædsel.
Men naar de en Gang faa løftet Hovedet, hvor ville de da
ikke blive slagne af Forbavselse! Kinesergudens haanligt grinende
Træk ere allerede ynkelige at skue; Forgyldningen skaller af, og
Farverne løbe ud i hverandre. Dens idiotiske Smil synes nu at
55*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
