Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gælde dens eget vidtstrakte Ydre, der gaber med tusend Sprækker
og Revner. Endnu staar den der som et uhyre Hylster, laanende
Bolig til en travl Virksomhed indenfor sin skrøbelige Skal. Men
allerede nu aner man tydeligt, hvorledes hele denne ydre Form,
som det Gibsdække den er, snart vil falde fuldstændig sammen og
afsløre indenfor: en anden og skønnere Billedstøtte —, ikke hul,
som den selv, men helt igennem ægte og gediegen, ikke overmægtig
stor, men med et sikkert Fundament.
Om da vore Englandsdyrkere blot vilde lytte opmærksomt
til de Mejselslag der bagved, som nu billedhugge den nye Englands-
statue! Skære og lyse Klange er det, Toner som rislende Sølv. —
og ind kime de som Kirkeklokker den nye Tid.
II.
Netop fra Aarhundredets Midte, fra den Tid da „Systemet"
afrundedes og fuldendtes, begynder en uhyre Vending i det engelske
Aandsliv, hvis lykkelige Fuldbyrdelse skulde bane Vejen for den
sociale Grundopfattelse, der siden sejerrig har erobret Felt paa
Felt af det praktiske Liv, og en skønne Dag vil herske helt.
Som vi saa, blev Chartismens det røde Spøgelse kun manet
ned i Jorden igen, men der blev ikke rammet det en Pæl gennem
Livet. Derfor har det da ogsaa siden vanket stadig, men stille
om. Og endelig har det jaget det unge Englands Samvittighed op.
Mere og andet kan man heller ikke forlange af et Spøgelse. Derfor
er det til.
Men hvad Natten og Mørket, Londons Taage og Themsens
Dynd, ved sin dunkle, formløse Rædsel har skræmmet op i Ny-
englands Sjæl, det har en Kæmpetænker, en Mand i Stil med de
gamle Profeter, med dagklar. sollys Vælde skrevet i Flammeskrift
for det vaagne Folk. Ja, han har netop rystet sit Folk vaagent,
lysvaagent, saa det har set, at det ikke bare drømte, at Maren
red det, — den var der endnu, da det vaagnede, og hvad værre
var: ikke liggende som en udvendig Tynge, der kunde rystes af,
nej, som en indre Sot, der sad indvendig i selve Kroppen og kun
kunde fjæmes gennem en langsom og styrkende Kur.
Denne Mand er Carlyle.
Som en vældig Michel Angelo har han hugget lige
ud af den raa Marmorblok de plumpe Første-Former af hin
„Britannia“, hvis Fuldførelse og Fuldendelse hører Nutiden og
Fremtiden til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
