Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Gar ly le var dette sidste store Nutidsfænomen kun en
yderst sørgelig Kendsgerning. Med Vemod konstaterer han, at
Demokratiet nu til Dags er overalt. „Som Trin af Millioners
Fødder drøner dets Larm paa alle Gader og Veje." Dets Vækst,
dets Fremgang betyder i Carlyles Øjne en fremadskridende Op-
løsning af alle sociale Forbindelser, af al organisk Samvirken og
derigennem af Samfundet. Demokratiet er en Slags Fortvivlelse,
der griber Menneskene og faar dem til at forlange: hellere slet
ingen Førelse og slet ingen Former end de bestaaende, som ikke
due længer. „Hvad er alle folkelige Bevægelser andet end Massernes
skingrende, uartikulerede Brøl, — mindende om det stumme Dyrs
Raseri og Smærte! For den Vises Øre lyder Raabet som en
Bøn: „led mig, styr mig! jeg er ufornuftig og elendig og kan
ikke lede mig selv!""
VIII.
Det var altsaa i en saadan negativ Tidsalder, at England
efter C ar ly les Mening paa hans Tid befandt sig.
Særlig rammer denne Skildring og Kritik det engelske
Samfund omkring Midten af Aarhundredet, paa hvilken Tid hans
Hovedværker bleve udgivne. Siden da har meget forandret sig i
dette Land. i første Række netop paa Grund af Garlyles Ind-
flydelse. Men i Slutningen af 40erne vare, som alt ovenfor berørt,
de sociale Tilstande i England saa mislige, at Samtidens mest op-
lyste Aander i ramme Alvor holdt en social Revolution for uund-
gaaelig. Efter Garlyles Anskuelse var dette en nødvendig Følge
af hele det System af Principer, som havde behersket det
engelske Samfundsliv fra Aarhundredets Begyndelse, og som med
doktrinær Stædighed var blevet gennemført i Praksis ud til de
mindste Enkeltheder.
Den til Grund herfor liggende almindelige Livsanskuelse
— for at begynde med Carlyles „indre Former" — var Utili-
tarianismen’). Dette Livssyn er Individualismens moralske Ud-
løber. Som det teoretisk rigtige Formaal sættes „den højst mulige
Lykke for det størst mulige Antal Mennesker". Lykkens Begreb
opfattes dernæst, naar vi holde os til Læren i dens Renhed, fuld-
stændigt individualistisk, og som moralske Motiver anerkendes kun
’) Det var særlig den Udformning af Lykke- og Nytte-Moralen, der var
givet af J. Ben thain, som C arly le havde for Øje og sigtede til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
