Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følelsen af Lyst og Ulyst i ren egoistisk Forstand. Som Carlyle
udtrykker det, gaar man ud fra en Verden af Skælmer og søger
derudfra at frembringe Retskaffenhed.
I Virkeligheden er hele denne Opfattelse af Mennesket og
Menneskets Maal kun de sidste yderliggaaende Konsekvenser af
det 18de Aarhundredes Aandsretning. Naar derfor disse Nytte-
og Lykkefilosofer søge at bilde Folk ind, at de forkynde en ny
Verdensordning, saa svarer Carlyle dem, at det langt snarere er
„en Bagtrop, der kommer saa langt bagefter Hæren, at den selv
anser sig for en Fortrop “, — en Bemærkning, der paa en slaaende
Maade lader sig anvende paa vor hjemlige Radikalisme.
Med en Blanding af Afsky og Rædsel taler Carlyle om
denne brutale, gudfornægtende Vinding- og Tabs-Filosofi. „Det
er et ildevarslende Evangelium, sikkert Forløber for store For-
andringer. Samfundssystemer ende paa en saadan Maade; naar
det ideale, som er i dem. dør ud, og intet er igen uden den
nøgne Egoisme, kunne de ikke bestaa*.
I „Past & Present* klager han over den moderne Tid med
følgende Ord: „Vi har ingen Religion længer, vi have glemt Gud.
Guds absolute Love, helligede af en evig Himmel og et evigt
Helvede, ere bievne Moralfilosofi, helliget af Beregningen af Tab
og Vinding, — et Største-Lykke-Princip, en parlamentarisk Opportun-
isme*. ––-„Vort Evangelium er Mammons. Vort Helvede er
Rædslen for ikke at slaa os igennem, ikke at vinde Penge og
Ry eller gøre Figur i Verden. Vi tale om „Samfundet*. Som om
der gaves noget „Samfund* længer! Vort Liv er ikke en gensidig
Hjælpsomhed, men forklædt under Krigslove, som vi kalde „ærlig
Konkurrence*, et gensidigt Fjendskab*. IX.
IX.
Som det sidste Citat noksom antyder, føler Carlyle sig
lige saa fuldt i Strid med den i England paa hans Tid herskende
Nationaløkonomi(Manchesterteorieme) som medUtilitarianismen.
I Virkeligheden er dette nationaløkonomiske System jo ogsaa kun
den økonomiske Udformning af Nyttemoralen, dennes Anvendelse
og Overførelse paa det økonomiske Omraade. Sit psykiske Lede-
motiv, sin „Forudsætning*, henter det fra Benthams Lære,
næmlig det personlige (individuelle), dennesidige Velvære, et Vel-
være af rent materiel Art. Som jeg andensteds har haft Lejlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
