Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvad der for Øjeblikket er Hesten behageligt og kan bringe den
til at gaa i roligere Trit.“
Saare betegnende er det derfor ogsaa, at Manchester-
økonomien for sit Vedkommende reducerer al Regeringsvirksomhed
til en Vaagen over Retssikkerheden. Antagelsen af denne Teoris
„laisser-faire*-Princip maa da ogsaa rettelig tydes som, at Re-
geringen „takker af“ og tilstaar, at den „overhovedet ikke er der
for at regere, men for — Vorherre maa vide hvad.* Tilstanden
er da simpelthen „Anarki plus Gadebetjænte*.
XIII.
Det vil følgelig let förstaas, at det just ikke er i „Frihed*,
at Garlyle søger Tidens Frelse. I hvasse Ord haaner han dette
moderne politiske Ideal, som intet siger, intet virkeligt Indhold
rummer. „„Britisk Frihed* “, udbryder han. „Hvomaar blive vi
dog færdige med dette om „den britiske Frihed*, „Frivillighedens
Princip* o. s. v. Det begynder at blive for galt. — — „Den
britiske Frihed* frembringer Oversvømmelse af politiske Debatter
og lidet andet. Jeg foreslaar, vi lægge den paa Hylden en Stund
og se ud efter noget andet og videre. Paa Grundlag af „den
britiske Frihed* ere vi lige ved at blive en af de absurdeste
Nationer, som Solen i sit store Absurditetsmusæum for Øjeblikket
ser ned paa.“
Nej, det er ikke Frihed, det er Herredømme, Suverænitet,
som Tiden „hungrer efter*, trænger til. „Ikke mod Selvregering
ved Masserne, men mod Regering ved de viseste stræbér vort for-
vildede Europa.*
XIV.
Saaledes forfølger Garlyle ubarmhjærtigt, rastløst paa alle
Menneskelivets Omraader den Aandsretning, som vi med ét Ord
kunne betegne som Individualisme, i alle dens Afskygninger,
under alle dens Former: paa det religiøse Omraade som Materia-
lisme, paa det moralske som Utilitarianisme, paa det sociale som
Demokratisme, paa det politiske som Parlamentarisme, paa det
økonomiske endelig som Smithianisme.
Det ligger i Sagens Natur, at Garlyle ikke har kunnet be-
tragte det som sin Opgave: i Modsætning til disse „-ismer* at
give et positivt Program, en færdig Receptsamling til Samfundets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
