Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinde er overalt kysk. Løse Forbindelser kunne forekomme,
men de ere visselig langt sjældnere end hos Kulturfolkene, og de
føre som Regel til Ægteskab. Den utro Mand dømtes, som hos
os, langt mildere end den utro Kvinde. Efter den gamle »mon-
golske Lov*, hvis Eftervirkninger rigeligt spores, blev den utro
Hustru bunden til Halen af en vild Hest, og denne blev dreven
bort i Steppen. Den seksuelt hensynsløse Ægtemand har endnu
aldrig maattet benytte Steppens Hovdyr paa slig Vis. — Alle disse
Forhold have megen Interesse og ville blive omtalte udførligt i
mit Rejseværk.
En rimelig Grund til disse ret beundringsværdige Forhold
paa Kønslivets Omraade finder jeg i det overmaade tidlige
Ægteskab. Skøndt Individerne ikke synes stort tidligere ud-
viklede end hos os, hvor Menses hos Pigebørn ret hyppigt ind-
træde i 12te—13de Aar. indgaas Ægteskabet dog saa tidligt, at
„Manden* hyppigt kun er en næppe udviklet Knøs, „Kvinden* et
Barn. Den kalmykkiske Kvindes „kantede* Legemsformer, hendes
flade, lidet udviklede Bryst, hele hendes Mangel paa „kvindelige
Yndigheder*, — alt dette giver hende et endnu mere goldt og
umodent Udseende i de unge Aar (Ilte—15de), da hun dog for-
mentlig er „giftefærdig*. — Skøndt meget kan indvendes mod de
tidlige Ægteskaber, der ogsaa ere almindelige hos flere andre
Stammer i Kawkasus, betinge de vistnok visse uberegneligt store
Fordele. Som den største af disse nævner jeg uden Betænkning:
den ugifte Piges Intakthed og Hordens Uberørthed af Onanismen.
Denne Afspærrings-Perversitet angaves — uden Forespørgsel fra
min Side — at være ganske ukendt blandt Folket. Den Mand,
der oplyste mig herom, var en ældre kalmykkisk Adelsmand
(„Saisang*), en tænksom og relativt oplyst Kalmyk, der alle sine
Dage havde levet i sit Folk. Han havde selv Gemalinde og saa-
vel voksne som ganske smaa Børn. Jeg var hans Gæst i et Par
Dage, og han ydede mig i livlig Forstaaelse af min Rejses Formaal
mange interessante Oplysninger.
Kalmykken er yderst gæstfri. Gæstens Ejendele og hans
Heste ere sikre i og ved hans Telt. Han er i øvrigt en snild
Tyv og navnlig en uforbederlig Hesterøver. Selvfølgelig gælder
dette kun Kalmykken af det menige Folk. Han er nysgerrig, og
hans Mistanke er let vakt. Han er af Temperament jævnt god-
modig. Bliver han hidsig, er han brutal. Som Soldat er han
tapper, udholdende og snarraadig. Udslag af vild Grusomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
