Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mangle ikke i hans Karakteristik. Under Hverdagsforhold er han
indolent, uvirksom, let at dupere, ofte rentud fejg. Direkte Drab
ere ikke meget almindelige. Indirekte Drab: ved f. Eks. at forlade en
Hjælpeløs i Steppen og lade ham krepere o. lgn. skulle være ret
hyppige. Ved slige Lejligheder tor han sine Hænder og siger:
„Gud har gjort det!" — Kalmykken er som Tjæner tro og
paalidelig. Han, der stjæler saa let, er en ømtaalig Vogter over
Gods, der frivilligt og i Tillid betroes ham. Han er paa én Gang
selvfølende, let til Pral, — og let til Underkastelse. Hans Mangel
paa Mod „til Hverdagsbrug" staar ofte i Forhold til hans dybt
rodfæstede Overtroiskhed. Endelig maa det fremhæves, at han er
„Verdens mest udholdende og modigste Rytter", nøjsom til det
yderste, men glad naar han ikke behøver at være det, et Menneske
med en utrolig Appetit og fra ældgammel Tid tilbøjelig til Nydelsen
af spirituøse Drikke.
I et Land, hvor Vinterkulden kan stige til 20° R., Sommer-
heden til 35—40° R., lever denne Nomade fra Fødsel til Død i sit Telt,
Kibitka. Medens den mere velhavende Kalmyks Telt afgiver et
nogenlunde Værn mod Klimaet og mod de uhyre og pludselige
Temperaturvekslinger, ikke blot fra Dag til Nat, men ogsaa ofte
fra Time til Time, er det fattige Telt med sine Laser og Huller
et usselt Ly for menneskelige Væsner. Særdeles gælder dette om
Vinteren, naar Snestormene fare hen over den uendelige Slette,
og Sneen fyger ind gennem hvert eneste Hul, slukker Gødnings-
baalet paa Arnestedet og smelter til Vand i Klæder og Tæpper.
Slutningen af den hede Tid og Vinteren er Kalmykkens „Prøvelsens
Dage", Foraaret, naar Steppen grønnes, og den tidlige Sommer
hans Velmagtsperiode. Uforsynlig og doven, som han nu én Gang
er, bekymrer han sig lidet om at indsamle tilstrækkeligt Vinter-
forraad i den gode Tid. I tørre Somre kan Solen ofte i faa Dage
forvandle den grønne Steppe til et stort, vissent Øde. Hungersnød
mellem Mennesker og Dyr er ikke sjælden. Sommeren 90 var
saaledes meget stræng i mange Egne. Der var Mangel paa
Græsning. Hopperne gave næsten ingen Mælk. Der gik Madiker
i Faarenes Navler. Og Hornkvæget og de faa Kameler saa i Reglen
ynkelige ud. Man kunde i det indre af Landet købe en fortrinlig
ung Hest for c. 40 Kr. dansk Mønt. Efterfølges en saadan
Sommer af en haard Vinter, kunne Dyrene styrte i Tusendvis af
Kulde og Sult. Nøden bliver da almindelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
