- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
903

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. F. J. Meier: Om Mozart og hans nærmeste Slægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den store Tonekunstners Bolig var altsaa herskabelig nok, for her-
skabelig efter hans Kaar, — ti hvad kan det hjælpe at bebo en
stor og dyr Lejlighed, naar man ikke ejer Salt til et Æg og sidder
i Gæld til op over Ørerne?

Paa første Sal i „det lille Kejserhus“ tilbragte altsaa Mozart
sine sidste Levedage, og herfra vandrede han heden, d. 5. Decbr.
1791. De Malerier o. lign., der prydede Væggene i hans Bolig,
hans Møbler og Instrumenter, som hans Rejseklavér, et fem Oktavs
Flygelpianoforte, og den verdensberømte fem Oktavs Spinet, fra
hvis Strenge Tryllefløjten og Titus og Rekviem fødtes til Verden,
opbevares nu med mange andre kostelige Relikvier efter ham i
Mozartmuseet i Salzburg.

Mozarts Lig blev stedet til Hvile paa Kirkegaarden St. Marx,
et godt Stykke udenfor Wiens sydlige Udkant. Stedet, hvor den store
Mands Sføv blev nedlagt, kendes ikke mere og var allerede ukendt
faa Aar efter hans Død. De letsindige og flygtige Wienere fortjæne
i høi Grad at dadies for deres utaknemmelige Glemsomhed lige
overfor den mægtige Genius, der har spredt større Hæder og
Berømmelse over deres By end nogen anden Dødelig, — men
endnu strængere Dadel maa ramme Mozarts Enke Constance,
som efter sin navnkundige Ægteherres Hedengang henlevede en
Række af Aar i Wien uden at bekymre sig det mindste om den
store Hedengangnes Grav, saa at hun end ikke faa Aar efter Mozarts
Død kunde paa vise Stedet, hvor hans Lig var blevet jordet!

Og saa gik der et halvt Aarhundrede, og hele den dannede
Verden begejstredes over Mesterens herlige Værker, — men ingen
tænkte paa at finde og paavise Stedet, hvor han var gravsat, før
det var for silde, før det ikke mere kunde paavises med nogen-
lunde Sikkerhed, — og at rejse et Mindesmærke over ham var
der ikke en Sjæl, ikke en af hans talløse Beundrere, der faldt paa.
Det var først i 1844, at Sangerinden Hasselt-Barth paa sin Be-
kostning lod rejse et beskedent Mindesmærke over Mozart paa
den Plet, hvor det antoges for rimeligt, at hans Lig i 1791
var bleven jordet, nemlig paa det højestliggende Punkt af Kirke-
gaarden St. Marx. Dette beskedne Monument, af graat Marmor,
bar Mozarts Navn og følgende korte Lovtale:

„Jung gross, spät erkannt, nie erreicht!“

Saa endelig i 1856, — 65 Aar efter den store Mesters Bort-
gang, — satte Wiens Kommune sig i Bevægelse for at rejse den
Afdøde et mere storladent Mindesmærke, og et saadant afsløredes

61*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0913.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free