Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. F. J. Meier: Om Mozart og hans nærmeste Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da ogsaa langt om længe, den 6. Decbr. 1859, 68 Aar og én Dag
efter Mozarts Død, paa samme Sted, hvor den af Sangerinden
Hasselt-Barth i sin Tid rejste Mindesten stod, altsaa paa det
højeste Punkt af Kirkegaarden St. Marx. Monumentet, som er et
Værk af den wienske Billedhugger Hans Gasser, er fjorten Fod
højt og prydet med Billedhuggerarbejde, som des værre er stærkt
restaureret, idet nemlig Banditter og Vandaler gentagne Gange
have mishandlet og lemlæstet Skulpturerne og bortslæbt større og
mindre Dele af det sønderslagne Kunstarbejde paa Mozarts Grav-
mæle. Disse vandalske Ødelæggelser fandt Sted i Efteraaret 1868
og i Slutningen af Marts 1878.
Faa Dage efter den store Mands Hedengang havde hans
efterlevende Enke, Fru Constance, Audiens hos Kejser Leopold og
anraabte ham om Hjælp for sig og sine Børn i deres store Nød
og Fattigdom. Om Kejseren rakte Mozarts Efterlevende en hjælp-
ende Haand, véd jeg ikke, men jeg haaber det, for hans Skyld.
Men gjorde han det ikke, kunde det da, Gud ske Lov, faa Dage
efter nok undværes, ti kort efter opførtes Mozarts Rekviem, som,
mældes der, indbragte nok til at betale hele den Afdødes Gæld
og mere til, og derefter gav Fru Constance sig til at rejse om-
kring og give Koncerter, — skøndt hun kun sad inde med ringe
kunstneriske Midler. Denne ambulatoriske Virksomhed betalte sig
ret godt for „die Wittwe Mozart“; uden Tvivl høstede hun langt
større pekuniær Fordel af den, end hendes navnkundige Ægte-
fælle havde drevet det til paa alle hans mange Kunstrejser.
Men før jeg fortæller videre om Mozarts Enke og efter-
levende Sønner og deres Skæbner og Tilskikkelser, maa jeg først
mælde lidt om den store Tonekunstners Forældre og Forfædre,
for saa vidt disse sidste kendes.
Mozarts Forfædre hørte hjemme i den gamle og berømte
Rigsstad Augsburg, hvor der allerede i det 16de Aarhundrede kan
paavises en Kunstmaler Anton Mozart, som dog kun har efter-
ladt sig faa og umærkelige Spor i Kunstens Annaler. Hans
nærmeste Efterkommere vare ærlige og velagtbare, men alt andet
end velhavende Haandværksmestre i den nævnte gamle Stad.
I de førte Aar af det attende Aarhundrede vandt Johan
Georg Mozart Borgerskab som Bogbindermester i Augsburg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>