- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
918

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det Haandskrift, som indeholder dette vigtige Værk, er
fordelt paa 4 Papyrusruller, som, hvis de vare fuldstændige, vilde
udgøre en Længde af omtrent 6 Metre; men des værre er den
fjærde kun bevaret i meget defekte Brudstykker. Kolumnernes
Antal har været mindst 38. Begyndelsen af Værket mangler, og
har sikkert ogsaa manglet i det Haandskrift, hvorefter vort er
afskrevet; ti i dette er der i Begyndelsen en aaben Plads, som
Afskriveren formodentlig har ladet staa blank for senere at kunne
udfylde den, naar han fik Adgang til et fuldstændigt Eksemplar.
Haandskriftet er skrevet med to forskellige Hænder; de talløse
Bogstaveringsfejl røbe den ene Skriver som en udannet Person.
Man har tænkt paa en Herre og hans Slave, som have delt
Arbejdet imellem sig. Skriften er, mærkværdig nok, anbragt paa
Bagsiden af et Regnskab i græsk Sprog over Indtægter og Ud-
gifter paa en ægyptisk Landejendom. Dette Regnskab angiver
selv, at det er ført i Kejser Vespasians Ilte Regeringsaar, det er
Aar 78—79 efter Kristi Fødsel. Vort Aristoteleshaandskrift, der
er anbragt paa Bagsiden af Papyrussen, hvor Fibrerne staa lodret,
maa altsaa være yngre end dette Aar; dog er der Tegn paa, at
det ikke er meget yngre, og det maa efter den engelske Udgivers
Mening henføres senest til Begyndelsen af det andet kristelige
Aarhundrede. I saa Fald vil det altsaa ved et Tidsrum af over
400 Aar være skilt fra Forfatterens Tid. Paa de 3 første Ruller er
Teksten i det hele vel bevaret; nogle smaa Lakuner hist og her,
nogle Dunkelheder og Meningsløsheder, der dels skyldes de
gamle Afskriveres Fejltagelser, dels Virkningerne af den lange Tid,
vil der vel efterhaanden kunne raades Bod paa ved Filologernes
Skarpsindighed og Flid. Indholdet af disse 3 Ruller svarer omtrent
til 70 smaa Oktavsider, saaledes som de udgaa fra vore Bogtrykker-
presser. Den fjærde ilde medtagne Rulle vilde vel have fyldt 20 saa-
danne Sider og den tabte Begyndelse endnu nogle faa Sider, saa
at det hele kostbare Værk med Lethed vilde have fundet Plads
paa 5 eller 6 Ark i vore almindelige Tekstudgaver af de gamle
Klassikere.

Da Skriftets Begyndelse er tabt, mangler naturligvis ogsaa
Titlen, og man kunde derfor med Rette opkaste det Spørgsmaal,
om vi nu ogsaa have Sikkerhed for, at det er det berømte ari-
stoteliske Skrift, som foreligger for os. Denne Sikkerhed er os
i fuldeste Maal given ved de mange Citater af Skriftet, som findes
hos Oldtidens Forfattere, særlig hos de senere Leksikografer, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0928.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free