Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forklare Benævnelser for retslige og administrative Forhold i
Athenen, og for hvem Athenæernes Statsforfatning har været en
Hovedkilde. Den engelske Udgiver oplyser, at af de 58 Citater,
som udtrykkelig nævne denne Kilde, genfindes de 55 i det nys-
opdagede Skrift, og af 33 Citater, som blot nævne Aristoteles som
Hjemmelsmand, og som man med større eller mindre Sandsynlig-
hed har henført til Athenæernes Statsforfatning snarere end til
andre tabte Skrifter, genfindes de 23 paa samme Maade. Men
om nu end Skriftet er det samme, som hele Oldtiden læste og
beundrede som et Værk af den store Filosof, saa er det jo dog
muligt, at vor Tids lærde med deres skærpede kritiske Blik kunde
opdage visse Mærker, som godtgjorde, at Værket ikke stammede
fra Aristoteles selv, men kun fra hans Skole, og virkelig er denne
Mening bleven fremsat baade før det ægyptiske Haandskrifts
Fremkomst paa Grundlag af de som Citater bevarede Brudstykkers
Karakter, og, efter at Værket selv foreligger, har denne Anskuelse
fundet enkelte Forsvarere. Man beraaber sig navnlig paa to
Ting, paa den lette, klare og gennemsigtige Stil, hvori Athen-
æernes Statsforfatning er skreven, og paa den rent historiske
Aand, der gaar igennem Skriftet; man vil med andre Ord have
en tung Form og et abstrakt Indhold for at kendes ved den ægte,
gamle Aristoteles. Men hertil er at bemærke, at Oldtiden besad
to forskellige Rækker af aristoteliske Skrifter, en streng viden-
skabelig Række af Bearbejdelser af Filosofiens forskellige Dele
udelukkende bestemte for Skolens snævre Kreds, og en populær-
videnskabelig Række, hvortil der dels hørte filosofiske Afhand-
linger og Dialoger, dels Skrifter, der hentede deres Stof fra de
specielle Videnskaber. Alle de mange aristoteliske Skrifter, som
vi hidtil have besiddet, høre til den første Række, forudsætte
Kendskab til en ejendommelig filosofisk Terminologi og udkræve
et Studium for at kunne tilegnes, saa meget mere som flere af de
vigtigste iblandt dem næppe ere naaede frem til den endelige
Redaktion og sidste Affiling. Det vilde være ganske overilet fra
disse Skrifters unægtelig tunge og besværlige Form at slutte til en
lignende Stil i de populære Skrifter, saa meget mere som vi have
Ciceros Vidnesbyrd for, at Aristoteles udmærkede sig ved „Talens
gyldne Flod“. Dernæst vilde det ganske være at miskende Ari-
stoteles’s videnskabelige Stilling, om man vilde tro, at det kon-
krete, altsaa i dette Tilfælde det historiske i dets Fylde, skulde
have manglet hans Sympati. Tvært imod, som vi tidligere have
62*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
