Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
legenhed over alle andre Vidnesbyrd, som hidtil vare naaede til
os. Ti, selv om Aristoteles var en dybere og skarpere Tænker
end f. Eks. Thukydides, den paalideligste blandt vore tidligere
Hjemmelsmænd paa den attiske Histories Omraade, saa var denne
dog Historikeren, der samlede al sin Flid og al sin Ævne paa den
mindre Opgave, medens hin verdenomspændende Forsker kun
kunde skænke Athenens Historie en forholdsvis ringe Del af sin
Tid og sit Studium.
Vi ville nu gaa over til Indholdet af Forfatningshistorien
og fremdrage nogle af de nye Kendsgerninger, som den har
beriget vor Kundskab med. Eftersom Begyndelsen er tabt, erfare
vi intet om det attiske Kongedømme i dets Velmagtsdage eller om
dets vigtigste Gerning at samle de spredte og løst forbundne
Demer til en organisk Enhed med Athenen som Midtpunkt. Kun
om dets Ophævelse faa vi en klarere og sikrere Forestilling, end
vi hidtil havde, gennem Aristoteles’s Skildring af Archontembedet,
idet han viser, hvorledes Adelen uden formelt at afskaffe Konge-
dømmet efterhaanden berøvede det al Livskraft ved at overføre
dets Virksomheder paa 9 Archonter, som den valgte ud af sin
egen Midte først paa Livstid, senere paa 10, tilsidst paa 1 Aar.
Den ene af disse bevarede som bekendt gennem hele Fristatens
Tid Kongens Navn samtidig med, at han udøvede Kongens præst-
elige Funktioner. Men for os begynder Athenæemes Statsfor-
fatning efter nogle fragmentariske Linjer om Eftervirkningerne
af Kylons Oprør med en Skildring af Almuens fortrykte Stilling
lige overfor Adelen, der havde tilintetgjort Kongedømmet, bemæg-
tiget sig dets udøvende og dømmende Magt og gjort sig til Herre
over næsten al Grundejendom, medens Almuen som „Sjettedels-
mænd“ maatte dyrke Jorden for de rige. Ti kun Sjettedelen af
Afgrøden tilfaldt Arbejderne, Resten maatte afgives til Grund-
ejeren, og, naar den fri Arbejder kom i Gæld til denne og ikke
kunde betale, havde Kreditoren Ret til at sælge ham saavel som
hans Hustru og Børn som Slaver. Den truende Gæring, som
disse Tilstande fremkaldte, gjorde naturligvis de mægtige selv
betænkelige og gav Anledning til Drakons Lovgivning (621 f. Kr.).
Over denne Begivenhed er der ved det nye Skrift kastet et højst
overraskende Lys. Man troede nemlig hidtil, at Drakons Lov-
givning ikke havde gjort nogen som helst Forandring i den be-
staaende Statsorden, men at dens politiske Betydning og den
Indrømmelse, som derved gjordes Folket, kun bestod deri, at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
