Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begrænsede de adelige Dommeres Vilkaarlighed ved at sætte en
skreven Lov i Stedet for den mundlig overleverede Sædvaneret.
Men nu viser det sig, at Drakon ogsaa omdannede Forfatningen.
Han knyttede Borgerretten til den Betingelse, at man kunde møde
til Krigstjæneste med den kostbare tunge Rustning. De svært-
bevæbnede udgjorde Folkeforsamlingen og valgte af deres egen
Midte de lavere Embedsmænd, men Archonterne, Skatmestrene,
Feltherrerne og Rytteranførerne kun blandt dem, der havde en
vis højere Census. Et administrativt Raad paa 401 Medlemmer
valgtes ved Lodtrækning blandt de Borgere, som havde fyldt det
30te Aar. Ved Siden af dette nye Raad bestod fremdeles det
gamle areopagitiske Raad som Lovs og Ordens Vogter og som
Landets øverste Domstol. Det viser sig saaledes, at Drakons Lov-
givning var langt mindre aristokratisk og nærmede sig langt mere
til den soloniske, end man hidtil har anet. Ti baade var jo det
timokratiske Princip, der er saa meget mildere end det, der kun
ser paa Fødselen, anvendt efter en stor Maalestok, og Lod-
trækningen havde fundet sin Plads i Forfatningen, og, hvad der
maaske er det mest overraskende, de 400’s folkelige Raad, som
man hidtil altid har henført til Solons Nydannelser, var allerede
af Drakon opstillet ved Siden af det gamle Raad, hvortil kun
de fratrædende Archonter havde Adgang.
Imidlertid Hovedgrunden til Misfornøjelsen, den økonomiske
Elendighed og Gældsslaveriet, var der jo ikke rørt ved, og derfor
opstod der paany en lang og hæftig Borgerkrig, indtil omsider
begge Parter enedes om at vælge Solon til Archont og Voldgifts-
mand i den borgerlige Strid (594). Vi komme her til en af Old-
tidens store og typiske Skikkelser, og det er glædeligt, at ogsaa
denne Personlighed og hans Gerning har vundet ikke lidet i
Klarhed og Fylde ved det nye Skrift, uagtet vi her ikke manglede
endogsaa temmelig udførlige Efterretninger støttede paa Citater af
Solons egne Digte. Efter Aristoteles var det netop et Digt af
Solon, der havde henledet hans Medborgeres Tanker paa, at han
maaske var Manden, der kunde fri dem ud af Borgerkrigens
Elendighed. Han havde nemlig forfattet en Elegi, i hvilken han
udtalte sin Sorg over Fædrelandets Ulykke og formanede Partierne
til Enighed, idet han afvekslende bekæmpede og forsvarede dem
begge. Til dette mæglende Standpunkt i Politiken svarede hans
borgerlige og økonomiske Stilling midt mellem de store og de
smaa i Samfundet; men han havde i sit Digt ikke lagt Skjul paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
