Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Ro, som Solon havde haabet at skabe ved sin Lov-
givning, udeblev dog fremdeles. Af Aristoteles erfare vi om nye
Kampe og anarkiske eller dog uregelmæssige Tilstande mellem 590
og 580, og henved 20 Aar senere blussede Partikampene op paany
med stor Hæftighed. Der var nu 3 kæmpende Partier, et oligarkisk,
et maadeholdent og et demokratisk. Føreren for det sidste Peisistratos
benyttede sig af sin store Popularitet til at faa Tilladelse til at
holde en Livvagt. Han foregav nemlig, at hans og Folkets Fjender
stræbte ham efter Livet. Men ved sine Køllebæreres Hjælp be-
mægtigede han sig Akropolis og blev Athenens Hersker (561).
2 Gange blev han fordreven af sine Fjender, men han genvandt
atter Magten og døde 528 som Athenens Tyran, efterladende
Regeringen til sine Sønner. Det er med synlig Interesse, at
Aristoteles dvæler ved denne Mands Historie, og ikke blot beriger
han her vor Viden med adskillige interessante Enkeltheder, men
han stiller Peisistratos’s hele Virken i et mildere og sikkert ret-
færdigere Lys, end Herodot i sin republikanske Begejstring har
kunnet eller villet. Sit politiske Princip udtaler Peisistratos meget
klart, da han efter sin anden Tilbagekomst ved en Mønstring
listigt havde berøvet Borgerne deres Vaaben. Efter Aristoteles
sagde han nemlig kort og godt til dem, at de ikke skulde undres
eller forfærdes over, hvad der var sket, men blot gaa hjem og
passe deres private Sager, han selv skulde nok varetage de
offentlige. I Overensstemmelse med denne Grundsætning søgte
han stadig at beskæftige Befolkningen med Jordens Dyrkning og
saaledes holde den borte fra Byen og Forsamlingerne. For at
fremme Agerbrugen laante han de fattige Penge til Driften, og
samtidig med at han saaledes fik Mængden spredt over Landet,
gjorde han den tilfreds med Arbejdets Udbytte og lærte den at
paaskønne den Fred og Orden, som han havde indført. Desuden
fik han paa denne Maade større Indtægter gennem den Tiende,
som han hævede af Afgrøden, og hvormed han betalte sine lejede
Tropper og den Pragt, som han udfoldede. Da han nu tillige
var mild og venlig og bøjede sig for de borgerlige Love, som han
lod bestaa ukrænkede, medens Forfatningslovene naturligvis vare
satte ud af Kraft, var Tyrannen yndet baade af høje og lave, og
det var et almindeligt Ord, at Peisistratos’s Regering var Livet
under Kronos, det vil sige i den mytiske Guldalder. Overhovedet
er der jo ingen Tvivl om, at de græske Tyranner i det sjette
Aarhundrede uagtet alt det onde, der med Rette kan siges om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
