Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Solon havde givet disse Love, drog han, som bekendt,
ud paa en tiaarig Udenlandsrejse, da han frygtede, at man skulde
nøde ham til at gøre Forandringer i de en Gang fastsatte Be-
stemmelser. Der var nemlig paa begge Sider ikke ringe Mis-
fornøjelse, idet Folket havde ventet sig en radikal Omdannelse af
alle Forhold med en ny Fordeling af Ejendommene, medens
Aristokratiet havde haabet, at den bestaaende Tingenes Orden i
alt væsentligt vilde blive bevaret. „Men Solon stillede sig imod
dem begge" — siger Aristoteles — „og, skøndt han ved at
forene sig med hvilket af Partierne han vilde, kunde blive Landets
Hersker, saa foretrak han at lægges for Had af dem begge, naar
han kun frelste Fædrelandet og gav det de bedste Love". Det
er for at karakterisere denne modige og overlegne Stilling mellem
de kæmpende Partier, at Aristoteles anfører en Del Citater af
Solons Digte, og, skøndt vi allerede andensteds fra kende de fleste
af disse kostbare Brudstykker af det ældste og ærværdigste
Literaturværk, som Athenen havde at opvise, saa er der dog ogsaa
her vundet nyt Stof for Oldtidsvidenskaben. Vi kendte saaledes
kun meget ufuldkomment et Brudstykke i trokaiske Tetrametre,
hvor Solon siger om de yderliggaaende Demokrater: „men de,
som søgte Rov, havde et stort Haab, og hver af dem troede, at
han skulde vinde Rigdom, og at jeg vel talte milde Ord, men
vilde vise et haardt Sind (mod de rige). Den Gang tænkte de
saaledes uden Grund; men nu ere de vrede og skule til mig ret
som Fjender. Dog, det er ikke fornødent; ti, hvad jeg havde sagt,
det fuldførte jeg med Gudernes Bistand, men indlod mig ikke
letsindigt paa andre Ting, og heller ikke synes jeg om at udrette
noget ved tyrannisk Vold eller om, at de ædle skulle dele
Fædrelandets frugtbare Jord lige med de ringe". I et andet
allerede kendt Brudstykke siger han: „Jeg holdt mit stærke Skjold
over begge, men tillod ikke, at den ene vandt en uretfærdig Sejer
over den anden". Endelig skildrer han gribende, hvorledes han
havde renset den sorte Jord, den største blandt Guddommene,
for de Pantsættelsens i Sten indhugne Mærker, som saa mange
Steder skæmmede den, hvorledes han havde udløst Borgere af
Trællekaar og Landflygtighedens Elendighed, stiftet lige Ret for
høje og lave og holdt Partilidenskabemes vilde Drifter i Tømme,
medens han selv maatte værge sig til alle Sider som Ulven, der
er omringet af en Hundeflok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
