Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor Gæringen var meget stærk. Med det miserable Udfald af
den tyske Revolutionsbevægelse for Øje er man nu i Regelen til-
bøjelig til at betragte den som meget mindre truende, end den i
Virkeligheden var. Moltkes Breve vil dog i saa Henseende kunne
tjæne som et godt Korrektiv. Ham vil ingen kunne beskylde for
Tilbøjelighed til at tabe Hovedet eller til at lade sig skræmme af
indbildte Farer, og han nærede saa dyb en Foragt for de demo-
kratiske Førere som nogen. Men ikke desto mindre skrev han
d. 17. November 1848, altsaa 9 Dage efter Ministeriet Brandenburgs
Statskup, følgende til Adolf Moltke:
„Ja, det er sandt: vi befinder os i en alvorlig Krise. Endog
til Skattenægtelse er vi naaede. Det næste Skridt er den røde
Republik. Og alt det under Pressens fulde Bifald, ledsaget af
Adresser fra alle Egne af Monarkiet og understøttet af det væbnede
Borgerskabs Bajoneter. Midt i denne Storm indkalder vi Lande-
værnet, — Landeværnet, som intet andet er end Folket selv.
Skarpere kan man ikke stille Spørgsmaalet. Svaret vil blive et
storartet Dementi for den ene eller den anden Part.
Det er en Tid, hvor enhver paa sin Post maa handle selv-
stændigt. Instruktioner ovenfra kan ingen mere vente. Vi har
indkaldt alle Provinsens tolv Landeværnsbatailloner. Endnu i Gaar
er der Byer, som med Vaaben i Haand har modsat sig Troppernes
Afmarsch, og Jæmbanerne nægter Transporten. Telegraferne er
ødelagte, og Borgerkompagnierne tilbyder Rekruteme Beskyttelse,
naar de vil nægte Indkaldelsesordrerne Lydighed. I Timringen er
Republiken proklameret, og Dr. Stockmann udbetaler regelmæssig
Løn til Friskarerne. Landeværnstøjhusene er truede, til Dels be-
satte af Borgerne, og enkelte Forraad er allerede tagne. Troskab,
Tugt og Lydighed synes endnu kun at findes i Hæren og hos
Embedsstanden, over hvilken Pressen da ogsaa udgyder alle sin
Vredes Skaaler. Ind i denne Larm siges nu de faa Ord: til Fanen,
Tusender skal forlade Hus og Hjem for at bekæmpe den Be-
vægelse, som de nylig har tiljublet deres Bifald, petitioneret, talt,
ja maaske grebet til Vaaben for.“
Som man ser, har Moltke al Respekt for Bevægelsens Styrke
om end ikke for dens Ideer eller dens Ledere. For ham gjaldt det
intet mindre end Preussens og selve Tysklands Eksistens: „Preussen
maa enten gaa til Grunde eller træde i Spidsen for Tyskland,
hvor det hører hjemme". Han tror paa ethvert Tidspunkt paa
den konservative Sags Sejer, men er, hvis den skulde falde, ja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
