Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endog hvis den ikke vinder en afgørende Sejer, belavet paa at
opgive alt i Tyskland og søge over til „den anden Halvkugle”.
Hans Hengivenhed for Ministeriet Brandenburg-ManteufFel har
øjensynlig været stærk og oprigtig. Lad Ministeriet for Himlene
Skyld blive, skriver han en Gang i Anledning af Rygter om en
Ministerkrise: „endelig ingen kloge svage Folk mere!”
Den slesvigholstenske Bevægelse fulgte han vedblivende med
Interesse, og det synes, som om han noget mere har givet sin
nationale Sympati for den Tøjlen, efter at Faren for Demo-
kratiets Sejer i Tyskland var overstaaet. Dog er hans Standpunkt
til den bestandig et udpræget kritisk, og han advarer mod alle
Illusioner. Broderen Ludvig raader han i Efteraaret 1849 til at
underordne sig under Vaabenstilstands-Regeringen i Flensborg»
uanset hvad Folk vilde sige derom, og samtidig indskærper han
den anden, mere slesvigholstensk sindede Broder, hvor yderst usand-
synligt det er, at Preussen atter vil udsætte sig for en europæisk
Krig for „Hertugdømmernes tvivlsomme Retskravs Skyld”. Dog
ønsker han, at ingen Fred maa blive afsluttet med Danmark umid-
delbart efter Slaget ved Fredericia, hvilken Kamp han i lige Grad
linder ærefuld for Danmark i militær og dadelværdig i politisk
Henseende. „Det danske Udfald”, skriver han derom, „er strategisk
en godt forberedt Operation og taktisk en glimrende Vaabendaad.
Der stod 14.000 Mand bag Skanser mod 20.000 Mand, som gik
frem paa aaben Mark. Har Holstenerne forsvaret sig tappert, saa
har de Danske angrebet endnu taprere. Og de har sejret________
Men om end saaledes den militære Side af det fjendtlige Fore-
tagende er glimrende nok, saa synes det i enhver anden Henseende
at være en ganske forkastelig Hævnakt, en unyttig Nedslagtning
af Ven og Fjende og en politisk Fejl, der turde hævne sig paa
Ophavsmændene selv.” Med dette sidste mener han, at Sejeren
vil faa de Danske til at stille umulige Fordringer, hvilket igen
kan bringe Rusland og England til at slaa Haanden af det.
For Moltke var der kun ét sympatetisk i den store Be-
vægelse i 1848 og de følgende Aar: Tanken om Tysklands Enhed.
„Kun Skade”, siger han, „at der klæber saa meget Smuds ved
den trefarvede Fane og at den rækkes os af Demagogernes Haand.”
Han kunde ikke tænke sig noget samlet Tyskland uden under
preussisk Ledelse, men saa’ foreløbig overordentlig skeptisk paa de
positive Bestræbelser, som gjordes i den Retning. Saa varm
preussisk Fædrelandsven han end var, saa’ han dog med sjælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
