Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
væsenet tilsyneladende florerede stærkest, har haabet og bygget
paa. De troede dog alle eller næsten alle paa Enhedstankens
Sejer og støttede alt deres Fremtidshaab paa den. Brevene her
viser, at Moltke, som dog stod „Gothaerne* og de andre politiske
Retninger, der udad til holdt Enhedsfanen oppe, saa fjæmt som
vel muligt, var saa stærk i dette Haab som nogen. „Selv den
sletteste Regering*, skriver han et Par Maaneder efter Olmutzer-
overenskomsten, „kan ikke ødelægge dette Folk; Preussen kommer
dog tilsidst i Spidsen for Tyskland ..... I Holsten er for Øje-
blikket alt tabt, men Processen bliver vel taget op en Gang endnu.
Men det er sikkert: en ynkværdigere Nation end den tyske gives
der ikke paa Jorden.*
Efter at Dønningerne fra 1848 have lagt sig, synes Moltke
ikke stærkt optagen af politiske Sager. Han følger under Krim-
krigen og den orientalske Krig med opmærksomt og kyndigt Blik
Begivenhedernes Gang, men uden at noget griber ham paa
samme stærke Maade som i Revolutionsaarene. Han avancerede
imidlertid til Chef for den store Generalstab og havde saaledes,
om ikke i Rang, saa dog i faktisk Indflydelse, naaet Toppen af
Stigen. Svimmel er han øjensynlig ikke bleven deraf; det laa
i det hele ikke for ham, og han betragtede heller ikke det at ind-
tage en stærkt fremskudt Stilling som nogen Lykke i og for sig.
Der var i Moltke lidet eller intet af den moderne tyske Streber-
Type, og ærgerrig i Ordets sædvanlige Forstand var han ikke.
I 1847 skrev han, at han om ikke lang Tid ventede at blive Chef
for et Armekorps’ Generalstab; „højere vil jeg ikke*, føjede han
saa til. Og Aaret efter kommer han, rigtignok under Indtryk af
de revolutionære Forholds Utaalelighed, tilbage til Ønsket om efter
endnu nogle faa Aars Tjæneste at kunne tage sin Afsked og trække
sig tilbage til et stille Privatliv. Mærkeligere er det, at han i
samme Brev siger, at han godt føler, at han „ikke besidder den
nødvendige Dygtighed til cn større Virksomhed end sin hidtil-
værende*. Hans Yndlingstanke, der atter og atter kommer frem
i Brevene, var den, at kunne købe en Landejendom og leve der
som selvstændig Mand, helst sammen med Brødrene og deres
Familier. I et af Brevene udvikler han endog den efter Om-
stændighederne ret fantastiske Plan, at Familien efterhaanden
skulde danne en Art Agerbrugskoloni, hvori „enhver medbragte
den Kapital og Arbejdskraft, han var i Besiddelse af*. Man faar
i Brevene en ejendommelig Følelse af, hvor lydløst, næsten hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
