Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selvfølgeligt Moltke er gledet opad til den højeste Plads. I enhver
af de Stillinger, han beklædte, gjorde han sine Sager saa godt, at
det kom ganske af sig selv med Avancementet, og da han endelig
ved Omstændighedernes Magt stod overfor Opgaver af verdens-
historisk Betydning, mærker man intet til, at han hverken har
følt sig selv imponeret deraf eller villet imponere andre dermed;
han gjorde ogsaa der jævnt og stilfærdigt sin Pligt, og blev som
Menneske ved at være den samme som før.
Aaret 1864 kom til at gribe stærkt ind i Moltkes Liv. Det
var første Gang, den ny preussiske Hærorganisation skulde staa
sin Prøve, og var end den militære Opgave, som var den stillet,
alt andet end vanskelig, saa gjaldt det under de spændte politiske
Forhold dobbelt, at alt løb af uden Fejl og Blottelser: der var
jo Kritikere nok, som vilde have slaaet politisk Kapital deraf.
For Moltke, som baade politisk med hele sin Sjæl tilhørte det
Parti, der havde ført den ny Militærorganisation igennem, og paa
hvem militært en saa stor Del af Ansvaret hvilede, maatte de
Maaneder, Krigen varede, være fulde af Anstrængelser og Spænd-
ing. Dertil kom, at det, hvorom Kampen nærmest stod, ogsaa
af mere personlige Grunde laa ham paa Hjærtet. Hans Dom om
Danmark og dets Politik var ikke bleven mildere i Aarenes Løb.
I hans Øjne var den danske Regerings Fremfærd mod de slesvig-
holstenske Officerer og i det hele overfor det separatistiske Parti
i Hertugdømmerne ufornøden streng, og den Politik, der fra dansk
Side førtes, efter at de Nationalliberale i Begyndelsen af Tredseme
helt havde faaet Magten, betegnede han som „aabenbar Haan“
mod Tyskland. Tydeligt er det ogsaa, at han har ventet og
haabet et Brud, et Haab han allerede i et Brev fra 1857 støttede
paa, at „det Parti, der var ved Roret i København, var stærkt,
populært og hensynsløst".
Da Katastrofen kom, sporer man i hans Breve heller ingen
Betænkelighed ved den Politik de tyske Magter førte overfor Dan-
mark og ingen virkelig Medfølelse med det Land, han selv og
hans Slægt dog havde tjænt, og af hvilket de kun havde modtaget
godt. Først’efterat Fredspræliminærerne vare vedtagne, synes lidt
af en saadan Følelse at være kommen op i ham: „Stakkels Dan-
mark, stakkels Konge", skriver han; „at tænke sig en Grundlægger
af et nyt Dynasti, som begynder sin Regering med at afstaa det
halve Rige. Reduktioner af den mest gennemgribende Art i Hær
og Flaade, i Hofstat og Forvaltning blive uundgaaelige; man kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
