Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Carl Behrens: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gourmander. I Situationer som Jomfru Æbeltofts Bortførelse
eller de to falske Vidners Forklaringer, anslaas den gode Komedie-
stil til Moro for det brede Publikum. Her er da Underholdning
baade for Parketernes og Etagernes Tilskuere, og hjærtelig Latter,
som den ellers kun høres, naar Holberg, Heiberg eller Hostrup
spilles, følger Aften efter Aften de bevægede Optrin i den gamle
Komedie.
Udførelsen dækker næsten over de enkelte Skavanker, hvor
Sentimentaliteten nærmer sig Parodiens farlige Grænse. I Spidsen
for alle de agerende maa Hr. Olaf Poulsen nævnes med Honnør.
Hans Faldsmaal er en Mønsterpræstation, som Teatret har Grund
til at være stolt af. Faldsmaal — Lommeprokuratoren, der sikkert
vilde være Skikkeligheden og Godmodigheden selv, hvis ikke Hen-
synet til Kone og Børn nødvendiggjorde, at han undertiden maatte
begaa en Slyngelstreg, Faldsmaal der — som Vandby udraaber —
„har baade Hoved og Hjærte til at være en Skælm eller en ærlig
Mand“, men sjælden ret selv ved, hvad han vil være, — blev
helt igennem — fra Scenen i tredje Akt, hvor han river Døren
op og barsk spørger Soldaten, der vil skyde Æbeltoft: „Hvad er
her paa Færde1*, til han i sidste Akt rørt tager Afsked med
Visberg for at ile hjem med det glade Budskab, at han er bleven
Forvalter hos den rige Herremand — spillet med frodig Fantasi.
Del var ikke længere Skuespilleren Hr. O. Poulsen man saa ud-
føre en Rolle. Nej! han var bleven et med selve den lurvede
fedtet klædte Lommeprokurator; det halvt fiffige, halvt forknytte
Udtryk i hans store Ansigt vil ingen Tilskuer glemme. Siden
Phisters Spil i saadanne halvt rørende, halvt komiske Roller, har
det kgl. Teater næppe haft en Præstation af lignende kunstnerisk
Vægtfylde at opvise. Des værre har Hr. Poulsen ved senere Op-
førelser ikke kunnet dy sig for sin sædvanlige Skødesynd: at
overdrive; baade i Replikbehandling og i Minespil understreger
han nu voldsommere end første Aften, til ubodelig Skade for
hans fremragende Kunst.
Vandbyes Elskovserklæringer til Jomfru Æbeltoft morer
altid Publikum, men Hr. Zangenberg tager for haardhændet paa
den letsindige, livslystne Kavaler, i sin Tid Michael Rosings Glans-
rolle. Hr. Zangenberg egner sig overhovedet ikke til at fremstille
Kavaleren. Fornemhed og Lethed ligger hans firskaarne Skuespiller-
temperament fjæmt. Han bliver plump og ubehjælpsom, hvor
der fordres Elegance og Behændighed. I Forvalterens vanskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
