Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Carl Behrens: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rolle viser Hr. Mantzius megen Intelligens, og som Søsteren
udfolder Fru Hil mer mere Lune, end der til daglig synes at
være hende beskaaren. I vigtige Biroller træffer Herrerne
Schram, Poul Nielsen og Reumert paa en Prik den ægte
Komediestil.
Medens det kgl. Teater i November har arbejdet, uden dog
at Resultaterne ere bievne synlige, har Hr. Abrahams foretaget
sin aarlige Ofring til de literære Guder. Ofringen var denne Gang
dobbelt; medens den første Del gik for sig i Stilhed og uden stærk
Tilslutning, har den anden sat Sindene i en patriotisk Bevægelse,
der næppe vil lægge sig for det første, og skaffet Folketeatret en
Række gode Aftener.
Fru Anne Charlotte Lefflers Komedie „Familielykke11
giver en Række Interiører fra en Embedsmands-Familie, hvor tre
forskellige Generationer brydes mod hinanden. Det er ikke første
Gang, Brydninger mellem forskellige Slægtled ere benyttede som
Komediestof, men det er tit benyttet med mere Held. Fru Lefflers
Stykke er for koldt, for nøgternt; alt er holdt i en graa Ens-
formighed og Ubestemthed, hvori al Interesse drukner. Den Mand,
der sætter Handlingens Smaahjul i Bevægelse, kendes kun gennem
de optrædendes Samtale; Forfatterinden holder sig til sit eget
Køn og giver sig saa lidt som muligt af med at skildre de
slemme Mandfolk, der blot repræsenteres af den navnløse Fader
og hans 16aarige Søn. Stykket spilledes „honoris causa” og for
at præsentere forskellige Debutanter, deriblandt to fra det kgl.
Teaters Elevskole. Af disse syntes Frk. Olivia Jørgensen,
der spillede en i en Skuespiller hysterisk forelsket Bachfisch, at
være et lovende Ingenueæmne, og Frk. K lu ver viste som Bedste-
moderen et afgjort Talent for Gammelkoneroller.
„Familielykke11 spilledes 5 Gange sammen med Vill.
Fabers „Landliv11, og saa fulgte den 18de November Otto
Benzons Lystspil „Sportsmænd”, der var imødeset med saa stor
Spænding paa Grund af det kgl. Teaters Forkastelse.
Som dramatisk Værk staar „Sportsmænd” tilbage for „En
Skandale11, hvis sindrige Handling og faste Bygning det savner, men
i Vid og Lune overtræffer det snarere Forgængeren. Ingen dansk
Forfatter kan som Benzon turnere en satirisk Replik, saa den
rammer Modstanderen som et Slag i Ansigtet. I Dialogens Kunst
er han en Mester, og disse behændige, smidige Repliker synes at
være nedskrevne, uden at det har kostet Forf. ringeste Bryderi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>