- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
961

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Carl Behrens: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alt er saa naturligt, saa ligefrem, saa helstøbt. „Sportsmænd"
— ikke alene dets enkelte Repliker — bider og vil sikkert sæl te
Mærker. Benzon har givet den falske Patriotisme med dens
lede Ordflom et Grundskud, som den aldrig vil forvinde.
De patriotiske Middagstalers Tid ere omme, siden Grosserer
Heinrich første Gang hævede sit Glas for Fædrelandet ved Sports-
festen. Stykket udvider sig fra at være Persiflage over en enkelt
Sportklubs Naragtigheder til en Satire over Nutidens Danmark, ,
en politisk Komedie, skreven med ætsende Vid af en Mand, der
som faa nulevende danske Forfattere magter Dialogens Kunst.
Denne gnistrende, lynglimtende Dialog bevirker, at man ved Op-
førelsen frafalder Ønsket om en mere indholdsrig og betydnings-
fuld Handling, der kunde have sikret „Sportsmænd" en mindre
ephemer Levetid, end der nu sandsynligvis vil falde i dets Lod.
Det er blevet for meget af et Lejlighedsstykke.

Folketeatret har gjort sig megen Umage med Præsentationen
af Stykket. Instruktøren fortjæner Anerkendelse for solidt Arbejde
med Iscenesættelsen, og de spillende søgte ved deres respektable
Udførelse at gøre Savnet af det kgl. Teaters Kunstnere saa lidt
føleligt som muligt. Heinrich var næppe paa det kgl. Teater
bleven spillet med mere Anstand end Hr. Abrahams bar til
Skue. Hr. Dorph - Petersen affyrede Konsul Boye’s Vittigheds-
fyrværkeri med sand Virtuositet, og Hr. Orlamundts berømte
Idiot blev en uimodstaaelig Farcefigur.

Paa Dagmarteatret har Hr. Ernst v. d. Recke holdt
sit Indtog med et femakts Drama „Hertuginden af Burgund", der
med sine folkekomedieagtige Optrin synes at øve en vis Tiltræk-
ning paa det bredere Publikum og derfor at have Udsigt til en
længere scenisk Levetid, end der ellers i vor Tid tilfalder
romantiske Dramaer af nyeste Dato. Hr. Recke har ikke forladt
den Stil, han i sin tidlige Ungdom slog ind paa med Heltestykket
„Bertran de Born“, hvis Troubadourpoesi — tolket af Hr. Emil
Poulsen og Fru Gjørling i deres Talents Friskhed — samlede
andægtige Tilskuerskarer i mange Aftener. Tidernes Ugunst
stængede imidlertid det kgl. Teaters Porte for Hr. Recke, der er-
klærede Teaterchefen og hans Mænd aaben Fejde; da han havde
skrevet „Hertuginden af Burgund" vandrede han selvfølgelig det
kgl. Teater, hvor hans Drama sikkert nu vilde være bleven mod-
taget med Kyshaand, grumt forbi og begav sig direkte til Dagmar-
teatret, der nu kan mælde udsolgt Hus hver Aften, Dramaet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:03:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0971.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free