Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anledning til fast vidunderlig Tapperhed og Held paa flere Steder
af den omfattende Valplads. Der kunde da ikke længere være
nogen Tvivl om, at Paris ikke vilde kunne komme ud af sin
passive Fæstningsrolle, og at den Skæbne, som forestod Byen,
var en indtagen Stads sædvanlige. Den store Soldateske, som alt
levede under opløste Kommandoforhold, og de mange, der endnu
ikke vare bievne bevæbnede, tilskreve det Forræderi.
Den 28de Januar 1871 meddelte Jules Favre offentligt, at
Paris maatte kapitulere. Den Bevægelse, som dette Budskab
afstedkom, lader sig ikke beskrive. Der var ingen, som længere
lystrede Regeringen. Ganske kort i Forvejen havde Flourens,
Blanqui og Pyat gjort et nyt Forsøg paa at erobre Hötel de ville,
hvilket ikke var udført med større Dygtighed, end de Herrer
plejede at udvikle i praktisk Færd. Denne Gang optraadte
Regeringen aktivt og strængt mod dem. De tre Ledere vare
undslupne, og kunde kun dømmes per contumaciam; men Regeringen
lukkede deres Klubber og undertrykte deres Blade. Denne
Forfølgelse fandt Sled paa et uheldigt Tidspunkt, netop det, paa
hvilket Kapitulationen foregik. Derved tydedes den af Menigmand
som fremgaaet af et ufædrelandsk, forræderisk Sindelag. Dertil
kom, at Regeringen med Nødvendighed maatte optræde mod
saa-danne Planer, som f. Eks. den, en Bataillonschef Brune i
Fortvivlelsens Øjeblik vilde sætte i Værk. Han vilde arrangere et
frivilligt Angreb paa Preusserne og havde alt vundet Deltagere
i Masse.
Paa denne Tid stiftedes Nationalgardens Centralkomite.
Nu var det, at Socialdemokratiet, Association internationale og
Arbejderorganisationerne, toge fat — og, som sædvanligt, med
Dygtighed. Blandt de Personer, der her ere i Bevægelse, finde vi
Assi, Varlin, Moreau, Mortier, Rousseau og flere af de kendte
Navne, der nu hørte de plebejiske Foreninger til. Men de traadte
endnu ikke under Navn frem tor Offentligheden. Det, som sattes
i Værk, var kun en „Fédération* i Nationalgarden, saaledes bragt
i Forslag, at hver Afdeling i Garden skulde vælge Delegerede, der
atter valgte en Centralkomité, der blev den styrende med de Delegerede
ved de forskellige Afdelinger som lystrende Underled. Men i disse
Delegationer og i Centralkomiteen vidste de Sociale at skaffe sig
Sæde, ligesom de til Dels alt beherskede les comités de vigilance i
Arrondissementeme. Centralkomiteen organiserede sig saaledes,
at et helt Statsstyrelsespersonale med Delegerede for alle Regerings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
